Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Få svaret i dine drømme.

få svaret i dine drømme

Få svaret mens du sover.

Den sidste uges tid har låsen i min hoveddør drillet. Nøglen var svær at sætte i og ligeså at få ud. Nøglen hakkede sig meget trægt ind og ud.

Låsesmed eller …?
Jeg var sikker på, at jeg skulle have fat i en låsesmed og have cylinderen skiftet. Rigtigt øv for det er ikke helt billigt, men hellere det end at risikere at jeg en dag ikke kan komme ind eller at nøglen sætter sig fast i låsen.

>> Videnskab. Hvad sker der i hjernen, når vi sover?

Jeg havde en drøm.
I nat drømte jeg, at jeg ikke kunne få nøglen i låsen. Nøglen ville kun 1/3 ind i låsen og jeg kunne hverken få den ind eller ud.
Jeg stod udenfor min låste hoveddør og fandt straks mobiltelefon frem for at ringe til låsesmeden.

Kender du de drømme, hvor du bare ikke kan taste nummeret eller ikke kan få forbindelse? Sådan var det for mig. Jeg kunne kun taste de første cifre og måtte hele tiden starte forfra.

Jeg var ret modløs og satte mig på trappen og græd. På dørmåtten fik jeg øje på en beholder med låseolie. Så vågnede jeg …
Få svaret.
Jeg åbnede mine øjne og den første tanke der kom til mig var; brug låseolie
Var det mon et svar der kom til mig? Kunne det virkelig være så enkelt?

få svaret i din drøm -

Så snart forretningerne åbnede, suste jeg ud og købte en låseolie.
Med det tynde sugerør i låsen, trykkede jeg et par gange, satte nøglen i og drejede et par gange.
Vipti vupti – problemet er løst. ? Låsen er som ny og nøglen glider let og ubesværet ind og ud i låsen.

Få svaret i dine drømme.
Dette var måske et meget banalt eksempel på, hvordan det er muligt at bruge drømmene til at få svar på det, du går og tumler med i hverdagen.

Når noget fylder rigtigt meget, problemstillinger, jobbet, chefen, parforholdet eller når du har brug for et godt råd, så kan det være en rigtig god idé lige at sove på det, før du handler.

Bed om at du får svaret i en drøm. Måske får du det ikke sådan lige med det samme, men efter et par dage vil svaret komme til dig i en drøm.
På den ene eller anden måde skal du nok få det svar du har brug for og du er nu klar til at handle.

Hør min lydfil >> Sådan forstår du dine drømme.
Interview med drømmeforsker Michael Rohde.
Vælg podcast nr. 103
Varighed 89 min
Lydfilen er gratis. ?

Læs også:
1.  >> Sådan tolker og forstår du dine drømme.

2. >> 5 vigtige minutter, før du skal sove.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top