Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Vær et godt eksempel.

Vaer et godt eksempelVær et godt eksempel.
Jeg har en veninde som flere gange om ugen går i det lokale fitnesscenter.
Hun styrketræner, cykler, løfter vægte og løber på løbebånd.

Hun 58 år og er ret stolt af sin krop som hun holder flot, stærk og slank.
Hun elsker at prale med hvor stærk hun er og hvor god en kondition hun har. Hun kan finde på at rulle ærmet op, bøje armen, spænde musklen mens hun siger, hvad siger du så? Hvor mange på min alder kan gøre det her?

Motion er ikke nok.
Jeg er rigtig glad for at hun bruger tid på at træne, men desværre er det kun det ydre hun plejer og ikke alt det andet.
Sundhed er for mig hele pakken, det vil sige krop, det fysiske, mentale, følelsesmæssige samt spirituelle. Krop, sind og ånd hænger sammen.
Hvad nytter det, at du kan løbe 5 Km og løfte 30 kg´s vægte, hvis du er følelsesmæssigt ude af balance, er stresset eller spiser junk food.

Når det kommer til kost spiser min veninde pasta, hvidløgsbrød, ostetoast, hvide boller med ost, rugbrød med æg og bananer i stride strømme. Det er stort set ugens måltider. Der er intet grønt på hendes tallerken. Det skal dog retfærdigvis siges, at hun er holdt op med at ryge. Så stort cadeaux for det.
Og så har hun en sød tand og er helt vild med den blå Ritter Sport med nougat.

1 plade chokolade koster 30 minutter på løbebåndet.
Der kan sagtens ryge 1 plade ned om dagen, nogle gange også 2. Men som hun siger: Jeg brænder dem af næste dag på løbebåndet. Hun har lavet en regel med sig selv om, at hun godt må spise chokolade, hvis blot hun den efterfølgende dag løber alle kalorierne af. På den måde synes hun selv, at hun er ret sej og meget sund.

Jeg har forgæves i årevis, forsøgt at få hende til at forstå at hendes krop har brug en masse frugt, grønt og ikke mindst fibre.
Det hvide brød samt de store mængder sukker, skaber en form for svampe-lignende tilstand i hendes krop.
Problemet er bare at hun er super kræsen og at hun slet ikke er til salater eller lign.

Læs også >> Har du talt med din krop i dag? Din krop kan helbrede sig selv.

Så selvom jeg i timevis kan prædike for hende, hvad der er sundt og hvilke fødevarer der vil tilføre hendes krop liv, vitalitet og sundhed, så bliver det bare ikke rigtigt til noget. Det er som om at mine ord går ind af det ene øre og ud af det andet.
Det bekymrer mig en del da jeg naturligvis ønsker, at hun skal leve længst muligt samt være sund og rask, når hun bliver gammel.

Levende mad giver en levende krop.
Alt hvad du spiser, vil enten tilføre din krop energi, gøre cellerne levende og give kroppen optimale betingelser, eller også vil maden gøre det modsatte. Mad er en måde du kommunikerer med din krop på.

Du behøver ikke læse tykke bøger eller have gået på Universitetet for at vide, hvilke fødevarer der er gode for din krop og hvilke der ikke er det. Det ved du intuitivt.
Hvis du vil gøre dit bedste for at være sund og rask, have energi og overskud, så må du give kroppen, organerne og cellerne det optimale. Det siger sig selv. Du må med give den de bedste arbejdsbetingelser.

Læs også >> Lægen Claus Hancke´s gode råd.

Det er det samme med din bil. Hvis du ønsker at din bil skal køre godt i mange år, så må du passe og pleje den, smøre den med olie og passe alle de mekaniske dele. Desværre møder jeg rigtigt mange, så er langt bedre til at passe på bilen end på sit helbred.

Vær et godt eksempel.
En dag hvor jeg var på hjem til min veninde, så jeg et skilt i et vindue med teksten:
Vær et godt eksempel – dine handlinger betyder mere end dine ord“.
Ordene ramte mig. Det var et fint budskab til mig.

Jeg er blevet træt af at høre mig selv tale om god mad, fordelene ved frugt og grønt, samt slæbe hende med til alle mulige motiverende foredrag der handler om sundhed.

Nu har jeg fundet en strategi der virker.
Fra den ene dag til den anden holdt jeg simpelthen op med at kommentere hendes dårlige madvaner. Jeg holdt op med at vrænge på næsen eller ryste på hovedet, når hun fortalte mig, at hun igen havde spist en plade med 200 gram chokolade eller bare havde spist hvidt brød hele dagen.

Det jeg gjorde i stedet var, at hver eneste gang hun kom hjem til mig, så gav jeg hende noget godt at spise og drikke.
Hvis hun kom om eftermiddagen, så var jeg “tilfældigvis” lige ved at drikke en grøntsags-smoothie. Hej, jeg har lige lavet denne – vil du smage?

Var vi sammen en hel dag sagde jeg, at hun var velkommen til at spise med. Jeg lavede noget rigtigt godt, lækkert, sundt og meget velsmagende aftensmad. Mad med en masse farver og som strutter af energi. Mad der var hurtigt og enkelt at lave.
Jeg serverede det bare som det mest naturlige i verden. Kommenterede ikke maden – serverede den bare. … og så skete det jeg havde håbet på: Whau, det smager fantastisk, tager ingen tid at lave og jeg kan mærke hvor godt det gør i min krop. Kan jeg få opskriften. Jeg smilede og tænkte mit.

Jeg kunne også finde på at have nogle grøntsags-hapsere stående på bordet, måske også lidt hummus.
I stedet for en kage til kaffen, står der lækkert udskåret frugt, dadler, nødder og lign.
Jeg fandt ud af, at hvis frugten ligger hel på bordet, så rører hun det ikke – men er det derimod skåret ud i mundrette stykker, så ryger det hele ned.

Skal vi spise aftensmad hjemme hos mig, så sætter jeg hende til at tilberede noget af maden (hvor jeg før havde det hele klart og serverede det). Jeg vælger retter der er hurtige, nemme og sunde. Når hun selv har hjulpet til med maden, så spiser hun dem med stor fornøjelse (ja, det er lidt ligesom med børn). ? Hun har set hvor nemt det er, hvor meget bedre det smager og hun har selv haft det mellem hænderne.

Denne strategi har jeg nu brugt et par måneder og nu rykker det virkelig. Forandringen er sket.

Må jeg godt få et par smoothie opskrifter med hjem?
Hun er begyndt at spørge til mine smoothie-opskrifter, hun er også interesseret i at vide, hvor jeg har købt min blender og min saftpresser. Og ikke nok med det, hun stiller tusinde spørgsmål til mit abonnement hos Årstiderne. Hvilke kasser jeg køber, hvad de koster, hvor mange dage jeg har mad til, hvilke grøntsager der er godt for det ene eller det andet osv. osv.

Læs mit indlæg >> Den bedste blender.

Jeg elsker at svare på hendes spørgsmål. Nu hører hun mine svar og tager dem til sig, fordi hun er blevet motiveret.

Hun er i fuld gang med det hele og hun har også købt et måltids abonnement hos Aarstiderne og en dag da jeg kom hjem til hende, strålede hun så meget at jeg var sikker på at hun havde mødt en kæreste, men nej, det var ikke derfor.
Før jeg havde fået overtøjet af, greb hun fat i min arm og trak mig ud i køkkenet og med stolthed åbnede hun køleskabet og viste mig hvordan det bugnede med frugt, grønt og fisk. Hendes øjne strålede og hun sagde: Jeg er bare så stolt af mig selv. Hvem skulle have troet at jeg ville spise grøntsager og stå hver dag og lave god mad? Jeg kan mærke min krop på en helt anden måde. Jeg har mere energi og jeg er bare så glad.

Dernæst åbnede hun ovnen og trak en bageplade ud fyldt med nybagte knækbrød. I øvrigt en opskrift jeg gentagne gange har lavet til hende. >> Bedste knækbrød opskrift.

Min pointe med dette indlæg er:
Lad være med at fortælle andre hvad de skal gøre. Vis dem det.

Vær et godt eksempel.
Når de er klar, skal de nok komme og bede om alle dine gode råd. Når det sker, vil de være meget lydhøre og motiverede, og dette uanset om det gælder noget indenfor sundhed, krop, det fysiske, mentale, følelsesmæssige eller spirituelle. Din viden er guld værd og den skal nok komme dit netværk til gode en dag.

Læs og lyt:
Har du brug for motivation til at få spist mere frugt og grønt i hverdagen?
Læs >> Har du talt med din krop i dag?

Vil du høre gratis lydfiler om sundhed, motivation, krop og helbred, eller spirituelle emner for den sags skyld?
Så læg vejen forbi mine podcast >> Jette Harthimmer podcast. Her finder du masser af spændende programmer.
Jeg har interviewet nogle af de bedste indenfor området.
Lydfilerne er gratis.

I min webshop finder du online kurser, foredrag og meditationer.

2 kommentarer til “Vær et godt eksempel.”

  1. Trine

    Tusen takk for kloke og træffende ord, jeg er nok lidt som din veninde, og heldig er mig som også har ei veninde som minder om dig, hun har aldri sagt noget om min livstil, men kærlig guidet mig ❤️ Og stille og rolig er jeg på rett vej, glæder mig til at lytte til din podcast

    1. Det lyder rigtigt godt Trine. Du er heldig at du har sådan en veninde.
      God fornøjelse med min podcast. ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top