Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Ved dine guider hvad du vil?

ved dine guider hvad du vilVed dine guider hvad du vil?
Hvis guiderne er i tvivl eller hvis du selv er det, har de meget svært ved at hjælpe dig.

Under et af mine foredrag var der en kvinde, der stillede dette spørgsmål: “Hvis jeg brændende ønsker mig et hus, men har skrevet mig på venteliste til en lejlighed, bliver mine guider så forvirrede, eller ved de godt, hvad det er, jeg vil have?”

Tror du på at dine ønsker kan gå i opfyldelse?
Mit svar:

Først vil jeg bede dig om at bruge lidt tid på at spørge dig selv om du på nogen måde har modstand på eller tvivler på dit ønske?

Tvivler du på om du kan komme til at bo i et hus, siden du skriver dig op til en lejlighed?
Tvivler du på din økonomi?

Du bliver nødt til at se på hvor du er og står, før du kan tiltrække og skabe det, du ønsker dig.
Er der på noget der står i vejen for dit ønske?
Er der evt personlige eller følelsesmæssige forhindringer?
Ønsker du at flytte men din partner gør ikke?

Noget der bremser og holder dig tilbage.
Der kan også ligge gamle programmer eller uhensigtsmæssige ønsker i din underbevidsthed.
De kan desværre stå i vejen for at tingene lykkes for dig og hvis det er tilfældet, kan de ønskede forandringer i dit liv virkelig være op af bakke.

🎧 Det kan du høre om i denne lydfil >>  Din underbevidsthed styrer dit liv. 🎧

I lydfilen får du mine gode råd til at finde frem til, hvilke blokeringer der står i vejen for dig og hvordan du kan blive dem kvit, så du kan tiltrække det du ønsker og dine guider meget bedre kan hjælpe dig.

Indhold og følelser.
Hvis jeg var dig, ville jeg formulere mit ønske sådan: “Jeg ønsker det, der er den perfekte bolig for mig.”

Og dermed ikke fokusere så meget på om det er et hus eller en lejlighed, med mindre du i dit hjerte er 100 % sikker på at det ER et hus du vil have.

Beskriv den ideelle bolig for dig.
Omgivelserne, hvordan du føler dig tilpas i din nye bolig, indretning, antal rum, (etage), lys, farver, altan/have, forestil dig det hele med så mange deltaljer som muligt. Få alle dine sanser med i ønsket.
En bolig hvor du føler dig tryg, glad og lykkelig.

Du kan på et stykke papir skrive alle de følelser, oplevelser og glæder som du har i din bolig. Ja har – for du skal skrive det hele i nutid, som om du allerede har boligen.

Hvorfor i nutid? Fordi den største bøn er ikke at bede om, men derimod at takke for at du allerede HAR det.

Skriv, at du med lethed og glæde kan betale udgifterne, at der er en dejlig udsigt, et godt naboskab, at boligen ligger fint i nærheden af offentlig transport, at den er lys, dejlig, varm, har et skønt køkken … osv osv. Alt det, der er vigtigt for dig.

Skriv, skriv, skriv – og lav en plantegning med alle de rum du har, hvor spisebordet, sofaen, hyggekrogen og alt det, du ønsker er tegnet ind.

Hus eller lejlighed?
Hvilke ord du skal bruge for at beskrive din ideelle bolig, må du selv mærke efter (de skal dog alle være fyldt godt op med positive og glade følelser).

Men min pointe er, at hvis du bor i en bolig som du bare elsker og føler dig godt tilpas i og den har og indeholder alt det, du ønsker dig, så er det jo lige meget om det er i en lejlighed eller i et hus.

Ved dine guider hvad du vil have?

Bed om, og det skal blive dig givet
Derfor er det vigtigt at du beskriver indhold, ønsker, følelsen og alt det, der er vigtigt for dig – for på den måde bliver det et meget præcist og kraftfuldt ønske som du sender ud i universet. Det bliver en form for dosmerseddel til dine guider og nu har dine guider noget specifikt at gå efter.
Dine guider og hjælpere i den åndelige verden, skal nok hjælpe dig med at manifestere den for dig, helt rette bolig.

Du kan ikke forvirre dine guider, de giver dig “bare” det du ønsker og fokuserer på. Dette på grund af loven om tiltrækning.
Men det er klart at du kan hjælpe dem godt på vej, ved at fastholde dit ønske og ikke sige A den ene dag og B den næste.

Dit arbejde.
Det samme kan du gøre med dit arbejde og din arbejdssituation.

Frem for at skrive at du vil arbejde som sekretær hos Mærsk eller bygningsingeniør hos Cowi, så skriv i stedet om alle de ingredienser der skal være i dit arbejde.
Selvstændig? Gode kollegaer, en arbejdsplads med udvikling og vækst, hvor du dagligt kan arbejde med og gøre det, du elsker og er bedst til. Et arbejde hvor du bliver påskønnet og værdsat, bruger dine potentialer og går glad på job hver dag.

Dit parforhold.
Hvad er det du ønsker i et parforhold?
Hvad er det bedste parforhold du overhovedet kan forestille dig?
Beskriv det. Sæt ord på det. Læg dine følelser i det.
Hvis du ønsker harmoni, kærlighed, troskab, glæde og lykke, så spiller det jo ingen rolle om det er med Peter, Benny, Karen eller Gitte.

Bare du er lykkelig.
Hvordan du føler og har det, er i sidste ende det vigtigste og så er det jo lige meget om det er i et hus eller en lejlighed, om det er på den ene eller den anden arbejdsplads, om du er parforhold med partner X eller partner Y eller hvilken jobtitel du har.

Dine følelser er krudtet bag ønskerne.
Skriv alle dine ønsker, læg følelserne i, gerne så mange sanser som muligt (se, mærk dig selv i din ønske bolig).
Visualiser alle de gæster du vil invitere, den gode mad du vil lave, det sted i boligen hvor du vil være kreativ eller sidde og slappe af med en god bog.
Skriv så meget som muligt og se for dig, at du allerede har det.
Tak for at du har det. Udtryk taknemmelighed for din nye bolig, jobbet eller dit skønne parforhold.
Læs dine ønsker og det du har skrevet højt hver eneste dag.

Du må tro på det.
Du kan ikke skabe det, som du ikke selv tror på, uanset hvor meget du brænder for ønsket.
Tro på at det er muligt.
Tro på at du kan skabe det.
Tro på at det bliver til virkelighed.
Tro på at det ER virkelighed.

Din underbevidsthed styrer dit liv Jeg kan varmt anbefale dig at høre disse to lydfiler som jeg har skrevet og indtalt >>
Din underbevidsthed styrer dit liv” pris 79,- Kr
samt den tilhørende meditation “Ryd op i din underbevidsthed.” pris 49,- Kr

De to lydfiler vil hjælpe dig med at finde ud af om der i din underbevidsthed, evt. er nogle blokeringer, der forhindrer dig i at lykkes med dine ønsker og dermed også guidernes hjælp og støtte.

Læs også:

Få mine 7 gode råd. >> Sådan manifesterer du dine ønsker.

Dine guider står på spring for at hjælpe dig. >> Din skytsånd og åndelige vejleder.

10 kommentarer til “Ved dine guider hvad du vil?”

  1. Randi

    Hej Jette

    Jeg følger dine indslag med stor interesse. Jeg har dog et spørgsmål. Bliver ens ønsker hørt hvis man er i sorg? Man har jo utrolig svært ved at finde glæden frem på nogen måde. Tiltrækker jeg så på nogen måde mine guider og universet i forhold til det jeg ønsker mig?

    Jeg har mistet min mand alt for tidligt og alt for hurtigt og vil gerne have vores hus solgt og vil også gerne noget andet jobmæssigt, da mit gamle job er et meget stressende jog og dræner mig. Jeg synes det er svært at bede til universet, hvis man skal gøre det med positive og glade følelser, da jeg meget af tiden føler mig trist.

    1. Hej Randi
      Jeg kondolerer for dit store tab.

      Dine guider er med dig uanset hvordan du har det. De står ved din side i de gode som i de dårlige tider.
      De har fuld forståelse for din nuværende situation og de vil på mange forskellige måder forsøge at nå dig med trøst og omsorg.

      Ja, dine ønsker bliver hørt også selvom du ikke er smilende og glad.
      Dit ønske om at flytte og at få et nyt job, er i dit hjerte. Der er derfor masser af god energi bag dine ønsker, selvom du pt står i en svær tid og er fyldt med sorg.

      Giv dig tid til at sørge. Tag dig al den tid du behøver.
      Mange gode tanker herfra. ?

  2. Thorkild

    Hvad du ønsker skal få !!!
    Havde som barn en stedfar der drak, og genere min mor, og ønske det skulle holde op det gjorde det også han begik selv mord.

    En anden situation ,stod og skulle skifte afdeling hvilket jeg ikke havde lyst til ,næste dag var en medarbejder og mester ,op og skænes så han blev fyret ,og jeg skulle blive godt for mig

    Har studeret den åndelig verden (shamanic)

    Når du ønsker et nyt hus skal du ikke græde hvis det brænder ned det var jo det du bad om!!!

  3. Elisabeth

    Takker for et fint brugbart indslag..

  4. hana

    rigtig godt skrevet Jette, tak for det..

  5. Ina Elaine

    Det var til at tage at føle på, håber på at kunne blive så stærk i troen at tingene kan lykkes.?

  6. linea

    tak for indlægget! det var en virkelig god lille opskrift

  7. Katja

    Tak for dette indlæg. ❤️

  8. May-Britt

    Som altid et interessant indlæg fra dig. ?
    For mig er det også nyt, at man ikke skal være konkret i det eksakte ønske fysisk, men konkret i følelsen.
    Jeg tror, det skal være en kombination? Altså få ” den rigtige følelse”, når man visualiserer det konkrete ønske, som det ser ud fysisk. Jeg er endnu på begynderniveau. ?

  9. Joanna

    Tusen takk, Jette for dette innlegget. Det nye her er at man må ikke feste seg ved et bestemt utfall, men å være åpen mot det som måtte komme, selv om vi ikke har tenkt ut det på forhånd. Med utfall mener jeg den følelsen/resultatet, for som du skriver, det er samme hvor/hvem, bare det gjør oss glad.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top