Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Håb og optimisme.

Haab og optimismeHåb og optimisme.
Vi kan vidst godt blive enige om, at alle på den ene eller anden måde er berørte af det, der sker i verden.
Der er forandringer, krige, klimaforandringer, mange har i hverdagen personlige kriser og store udfordringer.

Der er nok at bekymre sig om, og jeg fik derfor lyst til at skrive dette indlæg “Håb og optimisme” i håbet om, at det kan hjælpe, støtte og inspirere.

Hvordan ser min hverdag ud?
Jeg prioriterer min tid på en anden måde end tidligere. Før gik jeg all in på mit arbejdsliv. Jeg havde klienter dagen lang, holdt foredrag om aftenen og kurser i weekenden. Venskaber og relationer var der ikke tid eller overskud til.
Det er i dag vendt helt på hovedet, efter jeg for nogle år siden gik ned med stress. Min krop sagde fra og jeg kunne ikke længere arbejde de mange timer om ugen.

Jeg ville ønske at jeg havde lyttet tidligere, men jeg elskede mit job, nød at have klienter, elskede at undervise og mit arbejde betød alt for mig.

Nu er prioriterer jeg min fritid, tid til familie og venner. Det sociale vægter højt. Jeg har også fået mig en “hobby” – jeg går til linedance 3 gange om ugen. I love it.

Forandringerne har gjort, at jeg har skabt mere tid til det, der gør mig glad og som beriger mit energisystem.

Fokus på kroppen.
Jeg har nået en alder, hvor det pludseligt står klart for mig, at jeg må passe godt på min krop, hvis jeg skal forblive sund og rask, og jeg gør derfor mit bedste for at booste mit immunforsvar med sund nærende mad, samt jeg motionerer.
Hvad der er rigtigt eller forkert at spise, findes der masser af materiale om på nettet, men personligt tror jeg på, at jeg kan gøre meget godt for min krop, hvis blot jeg giver den de rigtige byggesten.

Læs mit indlæg >> Har du talt med din krop? Så stærk og fantastisk din krop til at hele sig selv.

Der er masser af vitaminer, mineraler og antioxidanter i frugt og grønt. Så her giver jeg den fuld skrue.
Jeg laver hver eneste dag en smoothie der er spækket med grønt. Det er ren livseleksir for kroppen og en nem måde at få masser af frugt og grønt på.
Jeg elsker min blender og den er det køkkenredskab jeg bruger aller mest, da den ud over at kunne lave smoothies også kan bruges til at lave supper, puréer, frosne desserter, humus samt meget mere.

Jeg har investeret i >> Den bedste blender.

Jeg er meget opmærksom på at jeg giver min krop noget der er sundt og godt for den, men min sjæl og mit sind skal også fodres.

Taknemmelighed er et vigtigt redskab i mit liv.

Læs også >> Sig tak på forhånd. Hvis du ønsker at noget bestemt skal ske i dit liv, må du bruge et af de mest kraftfulde værktøjer der findes: Taknemmelighed.
Når du siger tak på forhånd, hjælper du dine ønsker godt på vej.

Ord og tanker.
Jeg taler med min krop. Jeg roser den og visualiserer sundhed. Jeg ser mig selv værende sund, rask og stærk.
Du kan gøre det samme – din krop vil elske dig for det.

Når du beder, ønsker noget eller visualiserer noget, så er det vigtigt at du beder for det, du ønsker skal ske og ikke fokuserer på det, du IKKE ønsker skal ske.

Derudover er jeg meget opmærksom på mine tanker.
Tanker skaber. Frygt avler frygt.
Jeg visualiserer det, som jeg ønsker skal ske og forsøger på den måde, at styre min bevidsthed hen på det der er godt og konstruktivt, i stedet for på frygt og worst case scenarier.

Læs også >> Tænker du over tankens kraft?

Flyt fokus.
Meget af det der sker omkring dig kan du ikke gøre noget ved, men din styrke ligger i at du kan ændre din holdning til det og/eller du kan flytte dit fokus væk fra det, så frygt, negativitet, følelser af afmagt eller negative tanker, ikke får lov at tage over.

Du bestemmer selv hvad du vil tænke.
Du kan gøre dit bedste for at styre og kontrollere dit sind.
Når jeg mærker at frygten er ved at få greb i mig, gør jeg mit bedste for at flytte mit fokus.

Tanker skaber og frygt avler frygt.

Læs også mit indlæg >> Sådan holder du din positiv under Corona karantænen. Indlægget har nogle år på bagen, men du får 12 gode råd, der stadig er aktuelle og relevante.

I stedet for at dyrke frygten og give den energi, så gør dit bedste at flytte dit fokus, din opmærksomhed, handlinger og gøremål hen på noget der er positivt..
Vær opmærksom på hvad du siger og skriver, for i dine ord er der masser af energi og power.
Lægger du brænde på håbets- eller frygtens bål? Valget er dit.
Læg din tid og energi der, hvor der virkelig er brug for den. I det der gør dig godt.

Du kan f. eks …
Bede den åndelige verden om hjælp.
Bede for håb og optimisme.
Du kan takke din krop.
Du kan tænke på alt det du har at være taknemmelig for.
Du kan glædes over dit netværk og din familie.

Du kan visualisere og bede for fred.
Du kan lave en taknemligheds liste.
Du kan takke for at fuglene synger.
Du kan takke for … (udfyld selv resten).

Du kan bede for, at vi hurtigst muligt kommer tilbage på rette spor.
Du kan bede for de svage.
Du kan sende gode tanker og bønner ud i verden. Jeg sender f. eks dagligt tonsvis af gode tanker, bønner, respekt og anerkendelse til dem der arbejder med syge mennesker og til alle dem der på hver deres måde, sørger for at hjulene holdes i gang.

Du kan bede for og sende masser af energi, støtte og gode tanker til de reagerer og har magten i forskellige lande. De har brug for den.

Når dine tanker er beskæftiget med alt det gode, så er der ikke plads til det negative. Dit humør bliver bedre og dit energisystem får et tiltrængt boost.

Læs også >> Virker bøn?

At bidrage.
Du kan for en stund glemme dine egne bekymringer, hvis du hjælper nogen der har det værre end dig eller som har brug for dig og din hjælp. Gode gerninger gør både dig og modtageren godt, og så er det samtidigt noget der løfter den kollektive bevidsthed.
Positivitet avler positivitet.

15 minutter øvelsen.
Hvis du føler at du er overvældet af frygt, vrede, frustration eller angst, så kan det være en god ide at du lige tager 15 minutter. I den tid må du skrive alt det du bekymrer dig om ned på et stykke papir. Skriv, skriv, skriv. Få det hele ud. Vreden, frygten, angsten, ja det hele.
Bagefter kan du enten rive papiret i 1000 stykker og smide det ud eller brænde det.
Nu har du fået luft for dine følelser og du føler dig meget mere rolig og veltilpas.

Spørgsmål til den åndelige verden.
Du kan også sætte dig og skrive dine vrede, angstfyldte, frustrerede spørgsmål til den åndelige verden.
Skriv 1 spørgsmål af gangen.
Luk øjnene og lyt, mærk, fornem, hør hvilket svar der kommer til dig.
Svarene der kommer vil og må kun være støttende, positive og kærlige.

Sluk for nyhederne og lav noget praktisk.
Selvfølgelig skal du holde dig opdateret, men det er ikke sundt for dit system at dyrke det.
Jeg hører/læser nyheder morgen og aften. Resten af tiden holder jeg mig væk, da jeg kan mærke at jeg ellers bliver suget ind i et energimæssigt sort hul. Jeg kan ikke holde til at tænke på, læse om eller høre om klimaproblemer, dyr der lider, kaos og kriser 24/7.
Frygt æder fornuften.

Så snart jeg slukker for nyhederne og i stedet sætter noget god musik på, får jeg det straks bedre., Jeg har hver dag noget “Jette-tid”. Den bruger jeg på at gøre noget godt for mig selv. Noget der giver ro i min krop, lader mig op og gør mig glad.
Det kan være alt lige fra at bage brød, lave mad fra bunden, læse bøger, rydde op, følge et online kursus på nettet – osv.

Lyt til noget der er positivt.
Jeg har produceret 117 podcast. De handler om alt mellem himmel og jord, men fælles for dem er, at de glæder, løfter, beriger, inspirerer og er positive. Så dem kan du trygt lytte til, hvis du trænger til en mental time out og din sjæl skal have et boost.
Alle udsendelserne er gratis. Du kan høre dem her >> Spirituelle Podcast.

Håb og optimisme.

I mange år har vi været optaget af os selv og der har været en tendens til en “mig, mig, mig – kultur”.
Hvis vi på den bedst mulige måde skal komme igennem alle de udfordringer vi står overfor,  så kan ingen tillade sig og sige mig, mig, mig.
Vi må stå sammen, vi må række en hånd ud, vi må hjælpe, vi må lytte til vores hjerter og lade næstekærligheden råde og guide os.

Hver især har vi masser af potentiale og ressourcer. Du er stærkere end du tror, og du kan meget mere end du tror.
Jeg kan være der for dig, du kan være der for mig og sammen kan vi være der for hinanden.
Vi har brug for alle, for alle har en plads og alle har noget at give og bidrage med.

Fugl Fønix rejste sig fra asken. Det samme vil vi gøre.

Det kan måske være svært at tro på lige nu, hvor vi befinder os midt i orkanens øje og hvor  mange mennesker på den ene eller anden måde er ramt. Men jeg er meget fortrøstningsfuld og jeg tror på, at vi i fællesskab kommer igennem det.

Jeg sender dig styrke, håb og optimisme. ❤️

Hør denne lydfil:
Har du lyst til at få frygt, angst og negative tanker ud af dit system og blive fyldt op med positivitet, lethed og glæde – så hør min lydfil: Du er fantastisk. Den vil give dig et kæmpe boost. Du kan høre den så ofte du vil. Gerne 1 gang om dagen (som din daglige vitaminpille).

7 kommentarer til “Håb og optimisme.”

  1. Berit

    Tak for det fine indlæg. Det har givet mig noget at tænke på og det er jeg glad for fordi det for mig virker positivt at kunne skelne i mine følelser såvel i tanker. Og især det at arbejde positivt med de måder der er til at være i livet på ❤️

  2. Jeanette

    Kære Jette
    Jeg gik ind på din side fordi jeg tænkte, at én som dig ville kunne forsikre dine læsere om, at alting er nøjagtigt som det skal være, og at dine spirituelle guides har kanaliseret et vigtigt budskab til dig, som du ville dele… Et budskab om, at alt er okay, og at det der sker nu er en vigtig lektion i menneskehedens og jordens historie. Men jeg må ærligt sige, at jeg faktisk blev lidt skuffet over dit indlæg, som jeg føler emmer af frygt og tvangspositivisme. Det er muligt at nogle af dine læsere ikke vidste, hvad positive tanker og sund kost kan gøre for at styrke kroppen og sindet. Men jeg tror nu de fleste af os, som har fulgt dig i mange år og deltaget på dine kurser, kender de gængse teknikker og metoder, samt har implementeret og gjort mange af disse værdifulde indsigter og redskaber til en fast del af hverdagen. For hvis vi VIRKELIG har lært lektien, behøver vi slet ikke bekymre os om kosten, livsstilen eller vores tankemønster, da vi fra celleplan vibrerer på et energimæssigt niveau, som ikke er modtagelig overfor flere udfordringer, end hvad vi er spirituelt klar til.

    Nuvel, vi skal selvfølgelig overholde de påbudte retningslinier for at minimere smitterisiko, men ud over dette er det vores fornemmeste opgave at koncentrere os om at se de muligheder, som denne nye midlertidigt påbudte livsstil medfører. Det er et glimt ind i fremtiden og giver miljøet og jordkloden et glimt af håb.

    For mindre end en måned siden gik jeg på min gåtur og forestillede mig, hvordan der ville føles at være i naturen uden den menneskeskabte baggrundsstøj fra trafik, flytrafik, industri mv. Og hold op hvor jeg lige pt. nyder at være udenfor. Ikke bare pga det lurende forår. Der er en helt anderledes vibration i luften disse dage. En fornemmelse af ro, som jeg forestiller mig jorden ikke har oplevet siden før industrialiseringen. Hvor ville jeg ønske denne ro kunne fortsætte… Måske dette er invitationen for menneskeheden til at leve mere i den virtuelle og digitale verden. Måske dette giver os et nødvendigt skub imod et VR-samfund som i Ernest Clines bog “Ready Player One”. Vi har jo teknologien til det, så lad os nu komme igang. Vi har ingen undskyldninger længere.

    Jeg synes det er en mega interessant tid vi er i lige nu. Det er virkelig en vigtig lektion i vores udvikling.

    Det er også 12 år siden finanskrisen. Én cyklus igennem stjernetegnene. Især i de kinesiske stjernetegn opererer man, så vidt jeg ved, meget med 12 års cyklusser. Den økonomiske krise, som verden så for 12 år siden var slem. Nu står vi overfor noget, der ser endnu værre ud end dengang… History repeats itself. Men hvordan tackler vi den denne gang? Umiddelbart tyder det jo på, at vi har lært noget om at stå sammen. Vi har set det før, og verden over bliver der gjort tiltag for at afbøde faldet. Det er vist ALDRIG sket før i menneskehedens historie, at hele verden står sammen om en sag som nu. Aldrig før har vi kunnet formå at erfaringsudvelske og hjælpe på tværs af landegrænser og i så stor en skala som nu. Aldrig.

    Desuden går Saturn netop nu (21. marts 2020) ind i stjernetegnet Vandmanden. Det er 26 år siden det er sket sidst. Det betyder, at vi de kommende 2 år vil komme til at reevaluere og revolutionere verden. Både vores samfund som helhed samt hvert enkelt individs liv. “Now, Saturn in Aquarius is determined to shake sh*t up, rewrite the rules, and change the world for the better.” (Kilde: https://www.cosmopolitan.com/lifestyle/a31813325/saturn-in-aquarius-2020-transit-meaning/?fbclid=IwAR3Vu_0Mon6e-2jJdhIlb1cJbE0O7Yn4XmvH6IiTrz6fILd66C75Fymi4Bg )

    Moder jord har længe ønsket en detox. At få rydde op i gamle mønstre og at åbne menneskehedens øjne for nuets muligheder. Se bare hvor meget CO2 udslip, der er sparet ved at folk tvinges til at arbejde og gå i skole hjemmefra… Jeg håber på Moder Jords vegne, at vi over hele kloden kommer til at revolutionere vores måde at leve, arbejde og uddanne os på fremover.

    Jeg synes ikke vi skal være bange for en ny sygdom. Vi skal have respekt for naturen, men ikke være ængstelige eller urolige. Desværre vil nogle dø, men jeg er sikker på, at alle dem vi mister under coronakrisen, lærer os noget om os selv og om fremtiden. Ingen dør forgæves. Og er man bange, er det måske netop fordi man har modstand imod forandring. Modstand skaber lidelse og elendighed, som i princippet er nytteløst. Giv slip. Stol på at vi gør det vi kan. Det vi er klar til. Hvis man ikke er i udvikling, er man i afvikling. Det der sker lige nu, er en naturlig spirituel selektion. Et trin på befolkningens spirituelle udviklingsrejse. Det er nødvendigt at benytte lejligheden til at se fremad og give slip på det gamle. At tage springet ud i det ukendte. Leap of faith.

    Alt er okay. Just go with the flow. <3

  3. Jan Ankerstjerne

    1000 tak fordi du altid har været der til at minde os om de gode ting. Super godt med alle de positive og creative podcasts som jeg har brugt mange gange når livet så mørkt ud. Har fundet lyset nu for et par år siden og lever nu “Næsten” hver dag i kærligheds- og glædesrus. Jeg tror det var podcast nr 78 som gav mig mest sammen med dit weekend clairvoyance kursus. Tak Jette.

  4. Bente

    1000 tak søde Jette.. ❤ fik mig lige til at vende mig selv 180 grader .. tænker og gør netop sådan det meste af tiden ..

    Men har været angst et par dage ??

    Tak nu vender jeg lige skuden igen frygten skal ikke få mig ned med nakken .

    I.morgen er en ny dag en ny begyndelse med masser kærlighed positiv livsmod og positiv og healende energi til os alle .sådan som jeg plejer at gøre ?

    Nej ikke i morgen kan mærke det starte lige nu❤

    1000 tak og masser af knus det må man godt her ❤

  5. Sysse Nilsson

    Kære Jette.
    Tusinde tak for dette!
    ❤️

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top