Kan du ændre det?
I sidste uge fik jeg to mails hvor afsenderne i bund og grund stillede de samme spørgsmål.
Har jeg selv valgt hvordan mit liv skal være?
Har jeg valgt et hårdt liv?
Har vi på forhånd valgt vores partner?
Kan jeg ændre min skæbne?
Har jeg dårlig karma?
Her kan du læse et udpluk af de svar jeg gav dem.
Et hårdt liv.
Mail nr. 1
Har jeg selv valgt et hårdt liv?
Den første mail var fra en kvinde der skrev, at hun til tider kunne være hård ved sig selv.
Hun var glad for alle de gode råd jeg giver på min Facebookside men at de desværre ikke altid var nok for hende.
Hun slås med manglende selvværd, føler sig svag og ikke god nok. Hun spurgte mig derfor om man kunne forestille sig, at nogle mennesker havde valgt et hårdt liv og at det var deres skæbne?
Udpluk af mit svar til hende …
Livet har sine op og nedture. Det gælder for os alle – uanset positive ord, tanker eller ej.
Hvad der er vigtigt er, at du har forståelse for dig selv, drager omsorg og ikke slår dig selv i hovedet i de perioder hvor du har det svært med dig selv eller når du møder modgang.
Du har det svært nok i forvejen og selvkritik er det sidste du har brug for.
Det er vigtigt at du bevarer håbet og at du grundlæggende har en tro på, at det hele nok skal løse sig og blive bedre med tiden.
Tro på at alt hvad der sker og alt hvad du oplever i hverdagen, er en del af din udviklingsproces.
Du får hverken opgaver eller udfordringer, som du ikke er i stand til at tackle.
Nogle gange kan det være at du føler, at du ikke kan klare dem alene, men da må du række ud og bede om hjælp. I fællesskab kan I få vendt skuden, så du igen kan få næsen oven vande.
Tro på, at du i dig har i dig styrken, evnerne og ressourcerne til at komme videre. For det har du. ?
Du er på vej.
I de svære tider må du holde næsen oven vande og tro på, at det hele vil løse sig hen af vejen. Bevar håbet og optimismen. Giv dig lov til at tage en time out, hvis det er det du har brug for. Du skal nok vende stærkt tilbage, når du er klar.
Læs også >> Føler du at du er gået i stå?
Hvilket liv har du valgt? Hvilke lektier skal du lære?
Før du inkarnerer på jorden, vælger du i samråd med dine spirituelle vejledere, hvilke opgaver du skal igennem samt hvilke udfordringer du bedst kan lære af.
Det er opgaver som du er klar til . Opgaver der vil modne og udvikle dig på bedst mulige måde (du får altså ikke større opgaver/udfordringer end hvad du kan magte).
De vælger de opgaver og udfordringer, som vil styrke dig, give dig erfaringer samt skabe forståelse for dine medmennesker. Opgaver der vil udvikle og modne din sjæl.
Når du bliver født kan du naturligvis ikke huske hvad opgaverne går ud på eller hvad det er du har valgt, men langsomt vil de udfolde sig på din vej, i takt med at du bliver ældre.
Det er ikke en straf, ej heller dårlig karma.
Når du har det svært, møder modgang eller har et hårdt liv, så er det ikke fordi Universet vil straffe dig eller fordi du har været et dårligt menneske i en tidligere inkarnation.
Et hårdt liv har altså intet at gøre med dårlig karma.
Hvad der nok kan komme som en overraskelse for dig er, at du selv har valgt de opgaver og udfordringer du skal igennem.
Indsigt og spirituel forståelse.
Det kan for nogen være en svær kamel at sluge, og mange vil nok slå ud med armene og sige, jamen så nytter det jo ikke noget, jeg kan alligevel ikke ændre mit liv. Jeg kan ikke få det bedre, for jeg har jo selv valgt mit liv som det er og så sætter de sig passivt og opgivende i sofaen.
Nej, nej, nej. Sådan må du ikke reagere.
Når vi med med vores menneskelige bevidsthed, vores logik og fornuft ser på de valg og beslutninger vi har truffet, så virker det jo helt absurd og sikkert også ganske meningsløst. Hvorfor i alverden skulle nogen bevidst og helt frivilligt vælge modgang, kriser, et hårdt liv eller perioder hvor livet går op af bakke?
Der er en mening og et formål.
Men der er skam mening med galskaben. Tro mig.
Hvor mange gange har vi ikke stået i sorg, smerte, problemer, et knust hjerte, personlige og økonomiske udfordringer, oplevet at stå i et stort dybt hul, for så efterfølgende at rejse os og komme igennem mørket?
Vi kommer ud på den anden side som nye mennesker. Vi har lært noget om os selv, vi er blevet stærkere og for mange er der kommet noget nyt og bedre ud af det.
Vi ser tilbage og siger: Hvis ikke jeg havde været igennem “det”, så havde jeg aldrig stået her hvor jeg er i dag.
Modgangen har altså gjort dig stærkere. Du har lært noget og du har også fået en større forståelse for andre mennesker. Din næstekærlighed er blevet vækket.
Hvis du ser på livet med spirituelle øjne, så er der en mening med alt hvad der sker og som du går igennem.
Du får kun de opgaver som du har styrken til at klare.
Nogle mennesker har bare valgt den lette vej mens andre har valgt en mere udfordrende.
Du må gerne leve livet og have det sjovt imens.
Du har måske et hårdt liv og det hele er lidt op af bakke nu.
Du har nu lært, at du selv har valgt det og at der er en mening med det. Fedt nok, men så er der lige en ekstra krølle på halen: Dine valg, handlinger og beslutninger er ikke ensbetydende med, at du skal “lide” resten af dit liv. Du må og kan skam dreje på rattet og køre ud på en ny vej, når du synes at nok er nok og du er nået dertil, hvor du ønsker at dit liv skal være lettere og sjovere.
Valget er dit.
Ægteskab med alkohol.
Lad os forestille os at du i denne inkarnation har valgt at leve i et ægteskab med alkohol. Enten at du selv er alkoholiker eller at din partner er det. Dette har du valgt (før din inkarnation) fordi du ønskede at lære noget om afhængighed og misbrug, og fordi du ønskede at forstå og få indsigt i dette tema, så når du på et senere tidspunkt møder mennesker der slås med dette problem, kan hjælpe dem. Du vil til den tid have fået indsigt, medfølelse samt sidde med de værktøjer, der kan hjælpe dem videre i deres liv.
MEN …. hvis det er hvad du har valgt, så er det jo ikke ensbetydende med, at du skal fortsætte med at være alkoholiker hele dit liv eller forblive i et ægteskab med en alkoholiker.
Så snart du har prøvet og levet med det i en periode, vil der komme et tidspunkt hvor noget inde i dig siger:
Jeg er mere værd end dette, jeg vil have mere ud af mit liv end dette, jeg vil få mig selv på højkant igen, jeg vil ikke længere være i et parforhold med en partner der behandler mig dårligt, jeg ikke kan ståle på … osv osv.
Når du hører denne indre stemme tale til dig, så er du klar … Du har lært de lektier du skal lære, indenfor dette emne og du kan nu dreje på rattet og køre ud af en ny vej i dit liv. En vej mod mere glæde, frihed, power og lykke. Den valgmulighed har du.
Et hårdt liv for ever?
Nej, du hænger ikke på dine karmiske valg. Du behøver ikke at være i lidelse resten af dit liv.
Du må meget gerne vælge det gode liv og mobilisere alle dine kræfter på at styre i en ny og bedre retning. Enten ved egen hjælp eller ved at række ud efter nogen/noget der kan hjælpe dig, samt gøre brug af alle de redskaber (potentialer/styrker) der måtte være til din rådighed.
Læs også >> Oplever du gentagelser fra tidligere liv?
Et vanskeligt liv i et dårligt parforhold.
Udpluk af mail 2 …
Den er lidt i samme boldgade og svaret overlapper det jeg allerede har skrevet, men jeg synes alligevel at du skal have det med.
Jeg har valgt et liv, hvor jeg er i et dårligt parforhold.
Hej Jette, mit spørgsmål til dig er: Hvis jeg har lavet en aftale med min nuværende mand før vi blev født om, at han skulle hjælpe mig med at lære noget bestemt, som kunne medføre at han blev ubehagelig, så mener jeg, at det er et udtryk for stor stor stor kærlighed fra hans side, at han indvilliger i, at blive en ubehagelig person for at hjælpe mig, på trods af, at det ikke er en del af hans egentlige natur.
Min situation er, at jeg lever i et ægteskab, hvor min mand er meget efter mig, endda rigtig meget. Han er jaloux og kritiserer mig altid.
Der er ikke ret meget jeg gør rigtigt og der er rigtig meget jeg skal gøre anderledes. Jeg lever i daglig angst og bekymring. Hvad kan det så lære mig?
Udpluk af mit svar …
Tak for din mail.
Vi er her hver især af en grund og det er korrekt, at vi hver især har valgt hvad vi skal igennem, hvad vi skal lære, hvilke udfordringer og lign.
Dermed kan dit valg af partner godt være besluttet på forhånd. Der er noget han skal lære og der er noget du skal lære af ham. Derfor har I før denne inkarnation valgt hinanden og blevet enige om, at I kan støtte hinanden i denne læreproces.
Så langt så godt.
MEN … og der er et kæmpe men.
Lad mig komme med dette eksempel. Når vi er her på jorden og vi f. eks melder os på et kursus, går i skole, melder os på et aftenskole kursus, vælger at gå hos en dygtig lærer eller lign., så bliver vi jo ikke “hængende” der resten af vores liv. Vi lærer det vi skal lære og når vi har lært det, så går vi videre!!!
Videre på et nyt kursus eller vi finder en ny lærer. Eller vi begynder måske selv at undervise, for at lære andre det, vi selv har lært og erfaret.
Det betyder i dit tilfælde, at så snart du når til den grænse der hedder “jeg orker ikke længere at leve i angst og være ked af det” – “dette vil jeg ikke længere finde mig i” – “jeg er mere værd” – “jeg fortjener et godt liv” – “jeg fortjener at være hel, glad og lykkelig” eller “jeg fortjener at blive elsket og værdsat, så er din læreproces færdig.
Kurset er slut. Opgaven er løst. De valg I traf før jeres inkarnation, før jeres møde, kan der nu sættes flueben ved. Hvad det end var du og din mand skulle lære af og give til hinanden, er lært – “kurset” er gennemført.
Dette skal ikke forstås som at du er klar til at vende tilbage til den åndelige verden, men det betyder derimod, at du er færdig med “kurset”.
Du kan når som helst melde dig på et nyt kursus og du kan når som helst gå videre på din vej – din rejse og din personlige og spirituelle udvikling. Denne mulighed har du, fordi du er blevet givet den fri vilje.
Så der er absolut ingen grund til at blive i et forhold der gør dig ulykkelig.
Læs også >> Har du mødt din soulmate?
Til dig der læser dette blogindlæg.
Jeg er godt klar over, at dette er meget sort/hvidt sat op og at livet ikke altid er så enkelt og ligetil. Der er naturligvis mange flere nuancer, men jeg håber du forstår min pointe:
Der er en mening og et formål med alt det, der sker.
Du må og kan godt vælge det gode liv.
Du må og kan godt vælge lykken samt tage nye skridt i dit liv.
Der er en anden vej, hvis du vil den.
Bevar håbet. Hold fokus på det, som du ønsker at skabe og opleve.
Tro på, at du i dig har styrken til at forandre.
Hvad siger den åndelige verden om dette emne?
Det kan du læse i: “Vælg et emne” – emne nr. 27 – Har du valgt et hårdt liv?
Jeg vil anbefale dig at høre lydfilen >> Karma og Reinkarnation.
Varighed: 1 time
Pris: 49,- Kr.
Hør den på din mobil, tablet og computer. Der er ingen udløbsdato på den.
I lydfilen “Karma og Reinkarnation” får du svar på disse spørgsmål:
Har du selv valgt, hvad der skal ske i dit liv?
Hvilke udfordringer venter der dig?
Hvad med problemer i familien og/eller sygdomme?
Hvad skal du lære i denne inkarnation?
Kan du ændre din skæbne og livsbane?
Soulmate. Vælger og møder du manden i dit liv?
Hvad sker der når du dør?
Hvad foretager du dig, i livet mellem livene?
Hvordan ser der ud i den åndelige verden?
Har du en spirituel familie?
Møder og genforenes du med dine kære afdøde?
Hvad er karma?
Hvad er din skæbne?
Har du selv valgt dine forældre?
Læs også gerne disse relevante indlæg:
>> Kan du huske din tidligere inkarnation?
>> Din underbevidsthed styrer dit liv.
33 kommentarer til “Har vi selv valgt et hårdt liv?”
Hej Jette
Tak for en fremragende artikel. 😊 Jeg købte og hørte lydfilen karma og reinkarnation, 😊 hold da helt fast. Den er virkelig god og ja, den er så sandelig noget af en øjenåbner. En kæmpe anbefaling herfra.
Tak. ♥️
Kære Jette
Du skriver “Før vi inkarnerer her på jorden, så vælger vi i samråd med vores spirituelle vejledere, hvilke opgaver vi skal igennem og kan lære af. Opgaver som vi er klar til og som vil modne og udvikle os på bedst mulige måde”
Hvor kan man finde mere viden om det?
Kh Dianna
Hej Dianna
Jeg ved ikke om der er nogen der har skrevet bøger om det eller evt. underviser i dette spændende emne. Jeg har fået informationen ind under mine meditationer samt når jeg har lavet clairvoyance sessioner. Jeg fortæller mere om det i lydfilen Karma & Reinkarnation.
Der brasiliensk clairvayant som hedder Chico Xavier, som har skrevet boeger om temaet og der er endda en bog som er filmatiseret, som foklarer mange af disse ting. Filmen hedder paa engelsk “Our home”. Jeg selv haft en meget svaer barndom og som voksen “valgte” jeg at leve et haardt liv indtil jeg sagde stop. Mange gange bliver vi ved at leve den samme situation igen og igen, men med foskellige personer. Og man vil blive udsat for det samme indtil man faar oejnene op. Dette betyder ikke, at man bagefter lever lykkelig, resten af livet uden problemer, maaske bliver man udsat for flere proever…….. Er det ikke rigtigt Jette?
Hej Camilla
Det er korrekt. Vi bliver ikke nødvendigvis lykkelige resten af vores liv fra det øjeblik vi “melder os ud af kurset”. Vi er under en konstant udvikling, både personligt og spirituelt og der er hele tiden nyt der skal læres og erfares, men livet bliver faktisk lettere “jo ældre vi bliver”, i takt med at vi træffer de rigtige valg samt går den vej som er den bedste for os, hvor vi begynder at leve i overenstemmelse med vores sjæls potentiale. Vi høster hele tiden erfaringer og disse tager vi med os og dermed begynder vi automatisk at vælge “det rigtige”.
Det jeg egentlig prøver at sige er: Livet bliver bedre og lettere. Der er altid udfordringer og bump på vejen, men vi er nu blevet så stærke at de ikke længere vælter os. Vi har prøvet og været igennem så meget, og derfor tackler vi udfordringerne og kommer nemmere videre. Ligeså er vi blevet bedre til at styre udenom det, som vi nu har erfaret og ved, ikke er godt for os.
Kaere Jette
Disse ord, du skrev i oplaegget giver mig meget haab.
“Der er en mening og et formål med alt som sker.
Man må godt vælge det gode liv.
Man må godt vælge lykken og tage nye skridt i sit liv.
Der er en anden vej, hvis man vil den.
Bevar håbet. Hold fokus på det som du ønsker at skabe og opleve.
Du har i dig styrken til forandring.”
Jeg staar lige nu i en situation, hvor jeg kan vaelge “det gode liv” eller blive. Jeg har staeet i lignende situationer foer, i mit liv, og har vist altid taget den forkerte beslutning og gaar ud fra at det er derfor, at jeg bliver ved med at opleve samme problematik.
Jeg er bevidst om, hvad der er mit problem, men har ikke selvvaerdet eller styrken, til at kaempe imod. Men dog foeler jeg mig staerkere end de andre gange. Haaber snart at have laert “my lesson in life” saa jeg kan komme videre og laere endnu mere. Tusind tak for dine gode og laerrige artikler. Mvh. Cami
Hei Jette
Jeg lurer på det med tidligere liv og hva med de som blir narkomane? Har de selv valgt å bli det for å lære hvordan det et eller er det mennesker som ikke klarer de utfordringer de har bestemt seg for å ta i dette livet
Hej
Tak for din kommentar.
Jeg kan varmt anbefale dig at høre mit foredrag / min lydfil “Karma og reinkarnation” hvor jeg giver svar på det spørgsmål samt mange andre. Jeg kommer også ind på temaet selvmord.
Hej Jette.
Jeg lytter til dine podcast, følger dig på facebook og læser din blog opslag.
Du er dygtig til at formidle. Og du har flere gange ramt ting i mig, som havde godt af et lille puf :-)
Ift. denne debat og inkarnation og karma, så kunne jeg godt tænke mig at høre –
Hvilken læring kan der ligge i at lide af en sygdom – som dog heldigvis i mit tilfælde ikke er dødelig, men dog meget invaliderende og smertefuld??
Jeg lever selv med en periodisk hovedpinelidelse (Hortons hovedpine), som kommer 1-4 måneder hvert forår. Den er voldsomt smertefuld! Og så forsvinder den igen. Blot for at komme igen næste forår.
Jeg forstår det ikke. Jeg har virkelig været så meget i knæ af smerterne, at jeg har tænkt, at det må være en straf for en virkelig ubehagelig personlighed i tidligere liv …Hvilket jeg jo godt er klar over nok ikke er tilfældet. Men hvad er så?? Jeg har Verdens dejligste familie. Og det har en pris for både dem og mig, når jeg hvert forår bliver så plaget af min Hortons lidelse.
Det har stået på hvert forår over flere år nu. Og lægerne kan ikke anvise nogen konkret årsag til, at der i DK cirka er 5000 danskere der lider af denne specielle hovedpinelidelse.
Jeg har gennem min lidelse lært at værdsætte ting meget mere, være mere glad og positiv end tidligere og fundet ind til mig selv – bla. gennem meditation.
Så læring har der bestemt sikkert også været i det (om det var kommet uden Hortons eller ej, kan jeg jo ikke være sikker på).
Men Hortons kommer fortsat og overmander mig hvert forår..
Er det så fordi jeg har mere at lære? Eller blot et uheldigt kår i et dødeligt liv? Eller fordi jeg selv hænger fast og ikke kommer videre (Tro mig – Jeg vil bestemt gerne leve et liv uden denne lidelse!)
Der er sikekrt mange andre der, ligesom jeg, har lidelser, som fylder meget i deres liv …..Gigt, angst, migræne og mange andre, for at nævne nogle.
Hvad mening kan der være med dette?
Mange venlige hilsner fra Katrine.
Hej Katrine,
der findes desværre ikke et standardsvar til dit spørgsmål, og hvis jeg skulle give dig et personligt, godt og dybdegående svar, ville jeg være nødt til at “kende dig”, f. eks via clairvoyancen stille ind på dig, for at se og forstå din situation i denne inkarnation.
Jeg kan dog fortælle dig, at sygdom ikke skyldes en straf, ej heller er årsagen dårlig karma, eller at du ikke har været “et godt menneske” i en tidligere inkarnation.
Med vores fornuft og logik, giver det ingen mening, at nogle mennesker skal leve med smerter, sorg, sult, miste alt, bo på gaden, ikke have penge eller ressourcer nok til et måltid mad, leve i et land der er i krig eller hvor hver eneste dag er en kamp for overlevelse mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk.
Men hver eneste sjæl på jorden, har i samråd med deres spirituelle vejleder, før deres inkarnation valgt en vej, valgt en udfordring, valgt hvilke lektier der skal læres, og hvad sjælen ønsker at opleve.
Alt har i det store billede en mening og et formål. Desværre kan du og jeg som fysiske mennesker, med vores fysiske bevidsthed ikke forstå disse. For ærligt talt, det giver jo ingen mening. Mange, kan med rette, føle eller opleve livet som ganske meningsløst. Især de mennesker hvor hver dag er en lidelse. Men jo, der er mening bag galskaben. Du og jeg kan bare ikke forstå den, og først den dag hvor vi vender tilbage til den åndelige verden får/ husker vi svaret.
Hej.
Jeg nyder, at læse din blog. Og vil bare dele mine tanker.
Karma hører til et gammelt system, nemlig kastesystemet. Alt bliver nulstillet når vi dør. Når vi vælger, endnu et liv på jorden er det med intentionen om at komme så tæt på følelsen af oneness i det liv. Vi vælger hvilke planeter der vil have en indflydelse på vores krop, sind og ånd. Vi vælger vores gener, familie og venner. Opgaven er så hvordan vi håndterer og hvilken betydning vi tillæger det vi oplever. Allerede fra fødslen og i den tidlige levealder oplever vi en følelse af adskillelse fra oneness. Og denne adskillelse vil blive afspejlet i os, i forskellige former, gennem hele livet indtil vi lærer at forene os med oneness.
Det jeg prøver på at sige er at karma hører en gammel skole til – det er loven om tiltrækning som vi kan handle ud fra.
Forrige liv er sjove at kigge på men det ser jeg også som en måde for os at se hvornår vi føler os adskilt fra oneness. Det bliver nogengange bare nemmere for os, at betragte det i tredje person.
Det er ikke min mening, at lyde negativ. Jeg vil bare gerne dele mine betragtninger.
<3
Alt er tendenser – selv Gud finder løbene på det
Tak for at du deler dine betragtninger med os Anna.
i hele karma og frie vilje debatten har det givet mening for mig at have for øje at der jeg selv har indflydelsen er HVORDAN jeg reagerer på de ting der sker i mit liv. Det er der jeg kan påvirke og arbejde med karmaen.
Knus annete C
Kære alle sammen!
“der er ikke mørke nok i verden til at skjule et eneste lille lys”
(irsk ordsprog)
Kærlige hilsner Birgit
Hej Jette.
Tak for de vise ord.
Jeg er en kvinde på 57 år. Særligt sensitiv og spirituel.
Er stadig på vej, møder stadig udfordringer.
Du skriver at vi får ikke flere udfordringer end vi magter ….det siger jeg også ofte til mig selv, når jeg er nede, når jeg ikke magter dagen og vejen.
Jeg har prøvet meget, lært meget og mistet meget, har svært ved at finde min vej videre frem.
Har mistet troen og kampgejsten.
Er uddannet lærer og behandler – men er sygemeldt og ledig ….er ved at miste modet.
Hvordan finder jeg troen, modet og vejen videre i mit liv?
Det vil glæde mig, hvis du vil skrive et par ord til mig.
Hej Jette
Det er svært for mig at vide, hvad det er der netop skal til for at du får den kærlige håndsrækning og et puf videre på din vej.
For vi er alle individuelle, og det der er det rette for den ene, er det nødvendigvis ikke for den anden.
Det gælder for det første om at være fortrøstningsfuld, og at tro på at man nok skal klare det og komme igennem de udfordringer man står overfor.
Nogle gange må man række ud og bede en anden om at hjælpe sig, måske en psykolog, terapeut, coach eller lign.
Man kan hver eneste dag holde sit fokus på det som man ønsker, frem for på alt det som er svært og hårdt. For tanker skaber, og det vi fokuserer ser på – får vi mere af.
Jeg ville bede, og jeg ville bede om svar og om hvilke skridt jeg skulle tage.
Men nogle gange ville jeg også bare acceptere tingenes tilstand – i alle fald for en stund. Ikke for evigt, men lige nu sige, at det er sådan jeg har det – og så acceptere det og lade det være. På den måde kæmper man ikke imod det, men “overgiver” mig til det, og faktisk kan det nogle gange gøre at jeg føler fred.
Der er tidspunkter i mit liv, hvor jeg har været tæt på at give op, men jeg ved inderst inde, at jeg nok skal komme videre og at det blot er et spørgsmål om tid.
Nogle gange tager det lang tid, andre går det hurtigt. Men jeg har hver eneste gang udviklet mig og forandringer er sket. Nye valg og beslutninger er truffet. Nye døre har åbnet sig.
Dette er mine tanker, og som sagt kan jeg ikke vide om den ene eller den anden er den rette for dig.
Jeg så i dag dette på Facebook:
I svære tider kan vi tro at vi ikke kan klare mere.
Vi indser ikke, at det bare er et vendepunkt i vores liv.
Håber du kan bruge mit svar til noget :-)
Hej Jette
Når jeg læser dit indlæg, får jeg lyst til at høre din opfattelse og erfaring.
Jeg er opvokset i et meget dysfunktionelt hjem og jeg blev skadet dybt inde.
Trods mange mange års arbejde med mig selv, endte det hele med, at jeg blev syg.
Syg af et chok fra et familiemedlem med retraumatisering til følge.
Jeg har efterfølgende arbejdet med at forstå hvad jeg skulle lære af sygdommen. Og selv om jeg mener at have forstået budskabet, er jeg stadig syg og sygdommen er kronisk. Jeg har hele tiden haft en tyrker tro på, der er en anden vej, men jeg kan ikke se den. Og har derfor følt jeg hele tiden rendte panden mod en mur.
Så støtte jeg på en healer, som kan kerneheale. Hun fortalte mig at årsagen til at jeg ikke kom videre, trods mit konstante arbejde med mig selv var, at jeg ikke selv kunne nå helt derind hvor skaden lå. Jeg synes det nu går langsomt frem, mht. mit personlige arbejde, men sygdommen er der endnu. Mit spørgsmål går på og det som har givet mig meget tvivl bla. om at alt har en mening, er at ifølge healeren var det slet ikke meningen det skulle gå så galt. Jeg har altid fundet håb i, at alt har sin mening. Og fra jeg var helt lille pige, var min indre sandhed/overbevisning: “Det gode vil altid sejre over det onde”.
Er der en mulighed for at, det går mere galt end hvad der er aftalt?
Bedste hilsner
Marchella
Hej Marchella
Nej, det er ikke sådan at “det kan gå mere galt end hvad der er aftalt” – ikke som sådan.
For at blive i mit eksempel om alkoholikeren. Så snart man indefra kan mærke, at man oprigtigt ikke vil dette mere, så ER der en vej ud.
Men hvis man efterfølgende trods dette bliver i miljøet, ser de samme mennesker som man tidligere drak med eller af anden grund en dag fristes til at drikke igen, så er der naturligvis en risiko for at man igen begynder at drikke.
Så går det galt, men det havde ikke behøvet at gøre det.
Da jeg ikke kender dig og din historie / baggrund kan jeg naturligvis ikke vide, hvor det er at du måske tidligere kunne have drejet på rattet. Måske har din intuition længe givet dig signaler til, at der var visse familiemedlemmer du ikke længere skulle se og have kontakt med, eller at du skulle have sagt fra og sat nogle grænser, have opsøgt en psykolog eller …..? Ja, jeg ved det naturligvis ikke og skal jo også passe på med hvad og hvordan jeg skriver tingene, så du ikke lige pludselig sidder tilbage med en følelse af, at det er din skyld. Sådan er det jo ikke.
Du har dog ret i: Det gode vil altid sejre over det onde.
Lyt til og stol på det din intuition guider dig til at gøre. Den kender nemlig vejen ud og de ved hvilke ressourcer du har i dig og hvilke veje du skal gå :-)
Hej Jette
Jeg er helt enig i det du skriver, og dog kan de ting der rammer os være så hårde, at de slår en helt omkuld.
Jeg har et spørgsmål . Er alt hvad der rammer os noget vi har valgt at arbejde med?
Grunden til jeg spørger er at min mand begik selvmord og jeg fandt ham hængende i et træ i vores have for 2 år siden, det var efter 18 års samliv. Og jeg har altid troet / hørt at selvmord ikke er noget man har aftalt inden man kom herned på jorden.
Kh Cassandra
Hej Cassandra
Sikke en ubehagelig oplevelse dette må have været for dig, og sikke et chok for din krop.
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvor hårdt dette må have været for dig på alle planer, og stadig er.
Jeg vil gerne svare dig på dit spørgsmål, ud fra hvad jeg ved.
Det er sådan, at alle mennesker der kommer til at have en betydning i vores liv, de har på forhånd aftalt at mødes med os i denne inkarnation. Nogle som partnere, familiemedlemmer, nære venner eller andre relationer der kommer til at gøre en forskel.
Vi har på forhånd aftalt hvad vores rolle og opgave er sammen. Vi hjælper dermed hinanden med netop det der skal læres.
Din mand har haft én mission, mens du har haft en anden.
For at I begge kunne indfrie det som I skulle lære og opleve, blev I matchet som et par i denne inkarnation.
Sjæle, før de inkarneres, aftaler på forhånd, hvor længe de skal være her. Nogle er her længe, og man får et langt liv sammen, mens andre er her i kortere tid. Nogle endda kun til undfangelsen, og bliver så ikke fysisk født (abort).
Du har ret i at et selvmord ikke er aftalt på forhånd, men det at du skulle miste ham, uden varsel, var.
Det samme var / er netop de følelser, de mange tanker og tusinde spørgsmål du blev efterladt med.
Som jeg skriver i mit indlæg, kan vi på det fysiske plan ikke forstå dette. Det giver ingen mening at skulle igennem så megen sorg og lidelse, som et sådan tab giver.
Alt føles derimod fuldstændigt meningsløst, og man kan blive vred på “Gud” og miste fodfæstet i livet.
Men ja, alt var på forhånd aftalt mellem jer.
Mange mister den de elsker, under tragiske omstændigheder, eller under “normale”, og det er så voldsom en oplevelse at det “gør noget ved en”. Det forandrer en for livet, og desværre er denne forandring kun mulig igennem modgang.
Nogle ændrer fuldstændig retning i deres liv, efter et tab af barn, ægtefælle eller et andet menneske der har betydet alt for dem.
Og den nye retning som de tager, kunne netop være formålet med tabet.
Jeg synes at det er svært, med få ord at forklare de mange årsager til hvorfor der sker alt det i livet som der gør. Hvorfor skal nogen lide så meget? Hvorfor sygdomme og handikap? Hvorfor skal nogen sidde uberettiget i et fængsel i 28 år (Mandela)?
Spørgsmål er der masser af, og gudskelov ved vi på forhånd ikke hvad det er vi skal igennem i denne inkarnation (fordi vi har glemt det) – og vi ved ikke hvor lang tid vi har de mennesker omkring os, som vi elsker. Derfor må vi huske at værdsætte og påskønne hvert eneste øjeblik vi er sammen med dem.
Jeg håber dette giver dig et svar, ellers er du meget velkommen til at skrive til mig på en e-mail.
For min egen del vil jeg sige, at det at jeg ved, at alt har en mening og et formål, og at alt er med til at forme og udvikle os, OG gøre os stærkere, så er det hårde liv og de mange knubs jeg får på min vej, lidt nemmere at bære.
Hej Jette!
Jeg har læst dit svar. Jeg mistede min eneste søn, som kun var 20 år. Han var det mest elskverdige, kærlige og gode menneske, man kan tænke sig. Han havde venner alle steder, var glad for sit arbejde var en rigtig charmetrold. Han havde en 10 mdr. gammel datter og sled i det for sin lille familje. Han var stærk alt for længe uden at sige fra, Forholdet var problematisk, og pludselig, var han rejst til himlen.
Dette er det værste, man kan opleve, at miste et barn, en man elsker så højt. Det er som at få revet hjertet ud, og intet giver mening mere. Jeg har tre døtre, hvoraf den ene mistede en nyfødt datter nogle måneder inden hun mistede sin bror, og min yngste datter mistede en nær ven i trafikulykke, som hun desværre var vidne til. År 2010 glemmer vi aldrig.
Men hvorfor skal man udsættes for så megen smerte? Man prøver at få en mening ud af det, men vender hele tiden tilbage til, hvis nu, hvad nu, og alle de mange spørgsmål, der følger. Samtidig ved jeg, at han troede på Gud og er opvokset med at jeg sang og bad hver aften med ham og hans tre søstre. Jeg bad altid Gud vogte over mine børn, også når de var voksne. Jeg prøver at sige til mig selv, at måské har Gud sparet ham for noget der er værre. Men så tænker jeg igen på, at Gud kunne forhindre at noget værre skete. Jeg prøver også at sige til mig selv, at han skulle videre, og at Gud havde brug for ham. Men så tænker jeg samtidig, at når tid ikke har noget at sige i himmelen, hvorfor kunne jeg så ikke beholde min elskede skat?
Det, der så giver mening knapt 3 år efter er, at min søn ikke skulle dø for ingenting. Der må være en opgave, som jeg skal opfylde her i livet. Jeg føler, at jeg er nødt til at skrive en eller flere bøger til unge mennesker. Jeg er forfatter og lærer, og siden jeg mistede min søn, har jeg læst bachelor i Etik og demokrati og taget en uddannelse i Master Class psy. Jeg måtte bare fylde tiden ud med at undersøge og få nogle svar. Mit liv bliver aldrig det samme, og himmelen er kommet meget tættere på. Jeg tror på, at vi har nogle opgaver her på jorden, og at min søn var færdig med sin. Men jeg fik en ny opgave, som jeg aldrig havde været i stand til at sætte mig ind i, hvis ikke jeg havde været så langt nede, hvor det føles, som ingen bund er.
I dag, 3 år efter, kan jeg fungere normalt ude i samfundet og på arbejde, men min søn fylder mine tanker nat og dag, især i de stille stunder. Der er længere imellem de dage, hvor man bare må græde af savn, men de vil altid være der. Jeg passer hans datter hver anden weekend og mere end det, og har gjort det, siden min søn døde. Det var en ny opgave jeg fik, som jeg følte jeg skulle tilbyde, og den er jeg meget taknemlig for.
Jeg prøver også at se det fra den positive side og glæde mig over, at min søn er fri fra slid og slæb og alt, der er svært her på jorden. Men samtidig ønsker jeg, at han kunne være hos sin datter, som han elskede over alt på jorden.
Vi forstår ikke alt, men jeg er meget opmærksom på, hvad min opgave er her i livet, for der vel en mening med, at det lige var mig, der mistede min søn, som jeg var tæt knyttet til. Vi var begge fightere, selvopofrende og selvstændige, men med et meget følsomt sind. Jeg har de skønneste minder om ham og glæder mig over, at for hver dag som går, er jeg en dag nærmere ham. Derfor husker jeg at leve det liv som jeg har fået, og sørger for at få det bedste ud af det sammen med familie og venner. Jeg er helt sikker på, at min elskede søn vil se sin mor glad igen.
Tak for alle dine gode indslag <3
Kærlig hilsen
Sólgerð
Tak for at du delte denne personlige historie med os.
Jeg synes den er meget stærk, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige eller skrive.
Nogle gange bliver ord bare så tomme.
De bedste tanker herfra.
Tak for det Jette. Livet er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta´r det. Der er altid noget, man kan sige tak for og glæde sig over, selv og smerten og savnet næsten ikke er til at holde ud. Jeg er taknemlig for at kunne lytte til dine mange samtaler med mennesker, der hver har sin historie at fortælle. Tak for at du deler dem med os. Du har en meget vigtig opgave, som du gør enormt godt. God bless!
Kærlig hilsen
Sólgerð
Jeg tillader mig at indsætte erhvervspsykolog Majken Matzau’s FB notat, som lige plottede ind på min FB profil ….
Den falder helt i tråd med Jettes blog idag, synes jeg …
AUTOBIOGRAPHY IN FIVE CHAPTERS
I det terapeutiske møde med mine klienter har jeg utallige gange mødt denne reaktion: “Jamen, det har jeg jo arbejdet med.” Og ja – vores livstemaer har vi arbejdet med. Igen og igen. Og vi kommer til at møde vores temaer igen og igen. Indtil vi måske en dag har transcenderet eller løst, det som vi skulle i disse møder. Ofte er dette arbejde livslangt – og lidt som at skrælle et løg. Livet præsenterer os for en række begivenheder – og vi kan så vælge at reagere på disse begivenheder på forskellige måder.
Arbejder man bevidst med sig selv, vil man, tiltrods for disse begivenheders karmiske enorme push-pull kraft, få skrællet en bid af løget hver gang. Og jo tættere på kernen, vi kommer, jo mere evner vi at stå bevidste i disse situationer, og nu kan vi vælge at tage ansvar.
Her giver jeg gerne mine klienter dette digt med hjem, og beder dem om først at læse det, når de kommer hjem. Digtet er skrevet af Portia Nelson, og rammer så smukt ind i denne menneskelige, personlige udviklingsrejse, som vi alle befinder os på. Sammen. Såvel som hver for sig…
Autobiography in five chapters
1.
I walk down the street.
There is a deep hole in the sidewalk
I fall in
I am lost … I am hopeless
It isn’t my fault.
It takes forever to find a way out
2.
I walk down the same street
There is a deep hole in the sidewalk
I pretend I don’t see it
I fall in again
I can’t believe I’m in the same place
But it isn’t my fault
It still takes a long time to get out
3.
I walk down the same street
There is a deep hole in the sidewalk
I see it is there
I still fall in … it’s a habit
My eyes are open
I know where I am
It is my fault
I get out immediately
4.
I walk down the same street
There is a deep hole in the side walk
I walk around it
5.
I walk down another street.
Namasté,
Tak Anne
Jeg stødte for mange år siden på denne da jeg var i Stavanger for at holde et af mine kurser, så jeg kender den godt.
Den var illustreret som en tegning og hang ude i en gang.
Rigtig fin pointe.
Tak.
Tak :-)
Jeg har åbenbart “valgt” et liv/en udfordring med smerter i dette liv. Jeg har virkelig arbejdet på at finde min vej.
Men har svært ved at finde løsningen. Føler jeg sider fast i livet og har gjort det i mange år, 10-12 år, hvor jeg ikke føler jeg kommer nogle vejne.. Tingene bliver blåt værre..
Har du et forslag til hvad jeg evt kunne gøre i sådan situation? Jeg er ikke deprimeret eller syg på nogle måde.. Jeg synes bare ikke rigtig der sker noget, trods mine forsøg både med det psykiske, fysiske og spirituelle…
:-)
Hej Camilla.
Hvis jeg var i din situation ville jeg gøre flere ting.
Jeg ville bede hver eneste dag.
Jeg ville højt udtrykke (måske gennem et mantra eller lign.) hvad det er jeg ønsker at skabe.
Jeg ville hver dag bede Universet om råd og vejledning – evt. via at lytte til min eller andres guidede meditationer (min er nr. 86 under podcast) og derigennem spørge.
Jeg ville lave / tegne / klippe og klistre visionboards, hvorpå jeg lavede et billede af det liv som jeg ønsker.
Jeg ville hver uge deltage i en eller anden form for healing.
Jeg ville hver dag arbejde med mine tanker, og sikre mig at de tænkte den rigtige vej og ikke på tvivl, håbløshed, magtesløshed eller nogen som helst former for begrænsende tanker / overbevisninger.
Jeg ved, at hvis jeg virkelig gjorde alt dette i mit liv, så ville en dør åbne sig på min vej. Et svar ville komme, en løsning vise sig eller et menneske ville træde ind i mit liv som kunne hjælpe mig et skridt videre.
Ønsker dig alt godt.
Tusind tak Jette, jeg skal bruge mere tid på at have focus kan jeg godt se nu :-)
1000 TAK søde Jette ❤️ Det sætter tingene i nyt perspektiv ❤️ Jeg er i gang med at lære elske mig selv, for det var ikke noget, jeg blev født med i dette liv❤️ Og karma er en del af emnet, hvor det for mit vedkommende handler om afmagt og tilgivelse❤️ Det er et hårdt emne, men jeg kommer til at stå stærkere, når jeg er kommet igennem det❤️ Føler allerede, at det har hjulpet❤️
TAK:)
Kære Jette,
Tak for en god beskrivelse, som jeg er helt enig med.
Jeg var godt med indtil jeg læste: ” … Enten at du selv er alkoholikeren, eller at din mand er det.”
Øhmmm … i mit ægteskab, som hetero, ville en kvinde indgå, ikke en mand.
K.h.
Jonathan
Hejsan Jette.
Jeg synes slet ikke, at dit indlæg er “Sort-hvidt” sat op!
Jeg tror, at livet ER så enkelt og ligetil, men livet på jorden er jo netop så “TÆT PÅ” med den frekvens, der er fremherskende her … Så – afhængigt af situationen – kan det derfor være svært at se klart. Det ser anderledes ud ovenfra og udefra :-)
M.h.t. at være/blive lærere for andre, kommer jeg til at tænke på, at det præcist er det “At elske andre, som man elsker sig selv” handler om. At ens lidelser/udfordringer med tiden resulterer i forståelse for og støtte til sine medmennesker – det må være, hvorom alt drejer sig her på jord. Og det er glædesfyldt!
Et af mine yndlingscitater er : ” Et livs fylde er lig med de modsætninger, man kan rumme ” (K.E.Løgstrup)
Tilfældigt er det ikke, at temaet til bøn og healing på torsdag 26/9 er “Elsk dig selv”.
Tak for DIG :-)
Jeg vil meget gerne ud af en ny vej, men har så svært ved at se, hvor den er, hvad det skal være, hvor jeg vil hen. Det er meget frustrende til tider.