Jette Harthimmer

Clairvoyant og spirituel mentor

Nyheder og inspiration

Knogleskørhed – behandling uden medicin.

knogleskørhed behandling uden medicin Knogleskørhed medicinfri behandling.
Har du fået konstateret osteopeni eller osteoporose også kaldt knogleskørhed?

Vil du opbygge sunde og stærke knogler?

Vil du høre om den medicinske behandling?

Vil du også høre om der er en mulighed for en medicinfri behandling?

Så er du havnet det helt rigtige sted.

Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år.
Mange lider af sygdommen uden at være klar over det.

Igennem 3 gratis udsendelser får du råd og vejledning til, hvordan du på forskellige måder og med forskellige tiltag kan bevare, styrke eller genopbygge dine knogler.
Du hører både om behandling med medicin samt også om: Knogleskørhed medicinfri behandling.

Læs også >> Hvad er og hvorfor får man knogleskørhed? Netdoktor.

Da jeg fik konstateret knogleskørhed, var det som at få en hammer i hovedet. Jeg var helt rundt på gulvet, blev bange for mine fremtidsudsigter og blev virkelig ked af det. Efter at have sundet mig lidt, gik jeg straks i gang med at støvsuge nettet for oplysninger om osteoporose og søgte også på hvilken viden samt evt. evidens om knogleskørhed medicinfri behandling.

Læs også >> Knogleskørhed kan stoppes med rødkløver.

Hvilke valgmuligheder har jeg?
Hvad kan jeg gøre?
Skal jeg tage den medicin min læge har givet mig?
Hvilke bivirkninger har medicinen?
Jeg søgte også på: Knogleskørhed medicinfri behandling samt kan jeg styrke mine knogler uden at tage medicin?
Hvad med motion og sund kost? Nytter det noget?
Hvilke vitaminer og mineraler er gavnlige på vejen mod stærkere knogler?
Kan jeg genopbygge mine knogler?

3 gratis lydfiler.
Alt hvad jeg lærte, deler jeg med dig i dette indlæg, for måske står du i samme situation.
Jeg har talt med 2 eksperter, hvor jeg har optaget vores samtaler og ud af dem er der kommet en podcast serie i 3 dele, som du kan høre helt gratis her på siden.

Knogleskørhed behandling med medicin.

Peter Schwarz knogleskoerhed podcast

Del 1:3 – varighed 1 time.
I det første program hører du professor Peter Schwarz fra Rigshospitalet, der er én af Danmarks førende indenfor knogleskørhed/osteoporose. I udsendelsen kan du høre:

Hvad er knogleskørhed? Hvor mange har det?
Hvordan ved man om man har knogleskørhed?
Forebyggelse.

DEXA scannere og deres pålidelighed.
Hvor ofte skal man scannes?
Hvad nedbryder knogler?
Kan man bremse nedbrydningen?
Hvad kan man gøre for at genopbygge knoglemassen?
Tænder og kæbeknogler.
Sammenhæng mellem stress og osteoporose.
Kalk og mælk.
Veganere.
Kost.
Motion. Hvor meget og hvor ofte?
Vægtbærende aktiviteter.
Slanke mennesker knogleskørhed.
Medicin.
Bivirkninger.
Ny lovende medicin på vej.

Hør 1. del af min podcast serie her >> Interview med professor Peter Swartz.

Knogleskørhed medicinfri behandling.

Rasmus Just Osteostrong podcastDel 2:3 – varighed 1 t og 43 min.
I det andet program møder du ph.d. Rasmus Just. Rasmus er ekspert i knogleskørhed og han har en omfattende forskningskarriere bag sig inden for udvikling af lægemidler til knogleskørhed, diabetes og inflammationssygdomme.

Behandling uden medicin.

I udsendelsen fortæller Rasmus om et nyt banebrydende koncept (OsteoStrong) der styrker skelettet og giver nye muligheder indenfor forebyggelse og behandling af osteoporose – helt uden brug af medicin.

OsteoStrong er et unikt system til at styrke knogler og skelet. Med kun én behandling ugentlig kan man aktivere knoglecellerne til at gendanne tabt knoglemasse.

Metoden bag OsteoStrong hedder osteogenisk belastning og bygger på omfattende forskningsresultater inden for effektivt at forbedre knoglestyrke og forebyggelse af knoglebrud.

OsteoStrong gør brug af en kontrolleret simulering af en stød-absorptions-situation. Det betyder, at man ved en kortvarig, højintensitets belastning, opnår en kompression af ens knogler. Er denne kompression høj/kraftig nok i forhold til din vægt, aktiveres de naturlige knoglevækst processer.

Knogler vokser relativt langsomt i forhold til muskler, og det er derfor ikke nødvendigt at anvende systemet mere end én gang om ugen.

I interviewet besvarer Rasmus Just mange af de samme spørgsmål, som jeg stillede Peter Schwarz og det er meget interessant at høre hans svar, da han har en lidt anden indgangsvinkel.

Knogleskørhed.
Osteopeni og risiko for at udvikle osteoporose.
Forebyggelse af knogleskørhed.
Kan man genopbygge knoglemassen?
Alle knogler fornys på 7 år.
Medicin eller ej.
Fysisk aktivitet.
OsteoStrong – et revolutionerende system til medicinfrit at styrke knogler og skelet.
Behandling uden medicin.
Bedre balance.
Øget knogletæthed.
Stærkere skelet.
Bedre holdning.
Forbedret præstationsevne.
15 % forbedret knogletæthed på 1 år.

Hør 2. del af min podcast serie her >> Interview med Rasmus Just fra OsteoStrong.

Knogleskørhed – hvordan tackler jeg sygdommen?

Del 3:3 – varighed 49 min.
I tredje og sidste del hører du hvordan jeg har valgt at tackle min knogleskørhed og hvilke guldkorn jeg har fundet i min søgen.

Mine egne tiltag for at bremse knoglenedbrydningen.
Motion.
Styrketræning.
Knoglevenlig mad.
Kalk, vitaminer og mineraler.
Søvn og meditation.
Balance og core-øvelser.
Sammenhæng mellem stress og osteoporose.
Knogleskørhed medicinfri behandling.
7 % forbedring af min knogletæthed på blot 6. mdr.
Min hverdag med fokus på genopbygning af min knoglemasse. Her er hvad jeg gør.

Kan man stimulere knogleproduktion og genopbygge skelettet?

Seneste Dexa-scanning 2024.
Har det, jeg har gjort, haft en positiv virkning?
Ja!
I nedenstående kommentarfelt, kan du læse resultatet af min seneste Dexa-scanning.

Hør 3. del af min podcast serie her >> Jette Harthimmer – knogleskørhed medicinfri behandling.

Knogleskørhed medicinfri behandling

Her kan du høre alle 3 udsendelser – gratis.
I udsendelserne hører du hvad knogleskørhed er og hvilke muligheder du har for at få stærkere knogler, enten medicinsk eller helt uden brug af medicin.
Jeg vil anbefale dig at høre alle 3 udsendelser og ikke kun én af dem.

Begynd med professor Peter Schwarz, hør efterfølgende ph.d Rasmus Just fra Osteostrong og til sidst min personlige fortælling, der binder det hele sammen.

Knogleskoerhed medicinfri podcast

Knogleskørhed 3 programmer:

Klik og lyt her >> harthimmer.dk/podcast.

Vælg podcast episode nr. 110, 111 og 112.

Hjælp mig med at sprede budskabet.
Da knogleskørhed og osteopeni rammer ca. hver 3. kvinde samt hver 8. mand over 50 år, så er det virkelig vigtigt at budskabet kommer ud, så andre der søger hjælp, viden, råd og vejledning, kan få den.
Jeg håber derfor, at du vil dele dette blogindlæg samt mine 3 udsendelser i dit netværk.

GRATIS FOREDRAG hos OsteoStrong.
4 gange om året holdes der i København og i Aarhus gratis info-aftener i OsteoStrong.
Østerbrogade 141
2100 København Ø
Telefon: 71 91 72 21
Kontakt email: info@osteostrong.dk

Hvornår er der gratis info-aften?
Info, kontakt samt tilmelding til de gratis foredrag i København finder du på dette link >> https://osteostrong.dk/info-aften/

Tidligere osteoporose-forsker og medejer bag OsteoStrong Danmark, Rasmus Just, gennemgår konceptet bag OsteoStrong og princippet bag knogletræningen, som fører til forøget knoglestyrke.

Til udvalgte info-aftener vil der være oplæg omhandlende kost og særlige fokuspunkter i forhold til at leve knoglesundt.

Følg OsteoStrong på Facebook og læs medlemmernes succeshistorier, hvor flere har forbedret deres T-score og/eller ikke længere har osteoporose. >> OsteoStrong Facebook.

OsteoStrong i Aarhus:
OsteoStrong Center i Aarhus.
Nørreport 17, Aarhus C
Telefon: 26253733

Book tid i Aarhus >> OsteoStrong-Aarhus
Kontakt email: aarhus@osteostrong.dk

Osteostrong træning eller fitness center?
Jeg bliver får ofte spørgsmålet: Hvad er forskellen på Osteostrong maskiner og de maskiner der er i fitness centeret?
Forskellen er meget stor. Maskinerne i trænings-, fitness centeret er til muskler mens Osteostrong maskinerne er særligt designet til at gøre knoglerne stærkere.
Metoden bag OsteoStrong hedder osteogenisk belastning og bygger på omfattende forskningsresultater inden for effektivt at forbedre knoglestyrke og forebygge knoglebrud.
OsteoStrong gør brug af en kontrolleret simulering af en stød-absorptions-situation. Det betyder, at man ved en kortvarig, højintensitets belastning, opnår en kompression af ens knogler. Er denne kompression høj/kraftig nok i forhold til din vægt, aktiveres de naturlige knoglevækstprocesser.

Selve træningen tager ganske kort tid og du har altid en instruktør ved din side mens du træner. Derved sikrer du en tryg og optimal træning, og du kan undervejs få svar, gode råd og vejledning til netop din proces.

I denne video kan du høre centerchef Stephanie fortælle om forskellen mellem de maskiner, du finder i et fitnesscenter, og dem, der bruges til at styrke knoglerne i OsteoStrong.

Virker OsteoStrong? 
Er der videnskabelig evidens?
OsteoStrong-behandling er videnskabeligt understøttet. Se dette link, som refererer til klinisk studie foretaget af en af de førende endokrinologer i Europa. Data viser en statistisk signifikant forbedring af knoglemineraltætheden (BMD) i lændehvirvler/rygsøjle og trabekulært knoglescore (TBS) hos personer med osteoporose behandlet med OsteoStrong uden medicin. Gruppe A modtog OsteoStrong behandling 1 x ugentligt.

Videnskabelige forsøg.
Det anderkendte statslige svenske Karolinska Institutet, har gennem en 2-årig periode, lavet et stort omfattende videnskabeligt forsøg: “The Strong Bone study” for at se, hvilken effekt træning og/eller OsteoStrong har på knoglerne.
Formålet med forsøget er, at undersøge effekten af ​​OsteoStrong-træning sammenlignet med fysisk træning på knoglesundheden blandt personer med høj frakturrisiko.
1. oktober 2024: (resultatet er nu blevet offentliggjort).

Kan man styrke sine knogler med træning? Resultatet kan læses her (engelsk) >> Strong Bone Study.
Kort opsummering på dansk:

· OsteoStrong er nu klinisk valideret som en sikker, nem og effektiv metode til at øge knoglestyrken i kvinder med knogleskørhed. Dette vist ved hjælp af den nyeste teknologi, kaldet impact microdentation (IMI), hvor knoglemineral styrken måles angivet som ´bone material strength index´ (BMSi).

· OsteoStrong er fordelagtig både i forhold til tid og økonomi sammenholdt med den gruppe, som trænede 120 minutter ugentligt med personlig træner.

Om OsteoStrong.
Videnskabelig dokumenteret knogletræning.
Stærkere knogler.
Bedre balance.
Bedre holdning.
Færre smerter.
Personlig instruktør hver gang.

Video om knogler.
Rasmus Just fra OsteoStrong er marts 2024 blevet interviewet til endnu en podcast/video.
Det er Grandhood – podcastserien Glæd dig til at blive gammel.
Videoen med Rasmus, hvor emnet er knogler, kan du se på YouTube her >> Knogler.

Om videoen skriver intervieweren:
Ugens afsnit handler om knogler. Danmark er nemlig verdensmestre i knogleskørhed (på den dårlige måde, hvor vi har flest tilfælde). I afsnittet kan du både lære, hvad knogleskørhed er, hvordan du kan forebygge det, og hvorfor det særligt er kvinder, der bliver ramt (eller i hvert fald bliver ramt tidligere i livet). Du vil også lære om såkaldte lavenergifrakturer, en type brud der sker ved knogleskørhed. Ifølge seneste opgørelse koster lavenergifrakturers behandling 12 milliarder kroner om året. Knoglerne er meget mere end et stativ, vores krop sidder fast på. De er blandt andet vores mineralbatteri, insulinregulerende og meget mere. Lær, hvad der skal til for at have et sundt skelet, og derved en stærk krop hele livet igennem. Dagens gæst, Rasmus Just, er oprindeligt forsker og har sammen med sin kone, der også har baggrund som forsker, virksomheden OsteoStrong, der hjælper med både forebyggelse og behandling af knogleskørhed. God fornøjelse med podcasten af Adam Ørskov og Grandhood.

I mine 3 podcast episoder henviser jeg til følgende:

Rasmus Just >> OsteoStrong – medicinfri behandling.
Min vægtvest >> Vægtvest fra Apuls. (jeg bruger Nordic Fighter justerbar vægtvest)
Min balancepude >> Balancepude fra Apuls.

Anette Harbech Olesen >> Mad for livet.
Rødkløver fra Herrens Mark  >> Rødkløver.
Får du nok protein, vitaminer og mineraler? >> Cronometer -app.

Har du talt med dine celler i dag? >> Din krop kan helbrede sig selv.
Denne blender bruger jeg til frugt og grønt. (Den bedste på markedet).>> Vitamix blender.
Inspiration til smoothie opskrifter. >> Mads Bo “High on Smoothies”.

Osteoporose foreningen >> Viden og inspiration til knogletræning.

Dr. Michael Greger >> Gratis artikler og videoer om kost og sundhed.
Foodstate vitaminer og mineraler kan fås hos >> Nani og Natureteam samt hos Natures Own.

Artikel >> Rødkløverekstrakt mod knogleskørhed.

Søg hjælp hos fagfolk.
Efter at jeg har skrevet dette blogindlæg og udgivet de tre gratis podcastepisoder, har jeg modtaget flere henvendelser fra personer, der – ligesom mig selv – har fået diagnosticeret osteopeni eller osteoporose. De søger råd og vejledning om kosttilskud, medicin, fysisk træning eller tolkning af deres målinger og scanninger. Da jeg hverken er ekspert i knogleskørhed eller har en sundhedsfaglig uddannelse, kan jeg desværre ikke tilbyde rådgivning eller hjælp.

Jeg får hjælp af min læge og hos min instruktør hos Osteostrong.
Desuden følger jeg Osteoporose Foreningen samt Facebook gruppen “Knogleskørhed – hvad kan vi selv gøre?” Det er en rigtig god gruppe, hvor medlemmerne hjælper, støtter og kommer med gode råd. Den kan jeg varmt anbefale, at du følger.

Test din risiko for knogleskørhed.

Er du i risiko for at udvikle knogleskørhed?
I Danmark er op mod 200.000 danskere diagnostiseret med knogleskørhed, og op mod 500.000 lever med sygdommen uden at vide det. De lever dermed i øget risiko for at brække knoglerne.

Knogleskørhed risikotest. Find ud af, om du har lav, moderat eller høj risiko på dette link >> knogletest.dk
Testen er lavet af Osteoporose foreningen.

Mænd og knogleskørhed.
DR’s læge Peter Geisling har i ny podcastserie fokus på knogleskørhed. I programmet kommer man tæt på Anders på 42 år, som har knogleskørhed. Eksperter fortæller om sygdommen og det store mørketal af mænd som har knogleskørhed uden at vide det.
’Lægens bord – Lyt til din krop’ om knogleskørhed blev sendt fredag d. 25. november 2022 på P1. Udsendelsen kan høres på DR Lyd.

25 kommentarer til “Knogleskørhed – behandling uden medicin.”

  1. SVAR PÅ DEXA – SCANNING 3 maj 2024.

    Jeg ved, at flere af jer har ventet på at høre resultaterne af min seneste scanning. Tallene er uændret i forhold til seneste scanning for 3 år siden. Dette betyder, at jeg med de tiltag, jeg har gjort, er lykkedes mig at bremse knoglenedbrydningen.
    Det er en succes og et virkelig godt resultat, da man i gennemsnit vil se en forværring på 0,2 pr. år.
    Jeg fortsætter derfor som jeg har gjort hidtil. 😊😊

    1. Sejt, og super flot resultat 😊

  2. Solvej J. Nielsen

    Hej Jette,
    tilfældigt fandt jeg din hjemmeside med fantastisk information om osteoporose.
    Jeg fik osteoporose i forbindelse med Graves (auto immun højt stofskifte) i 2014. Modsat dig, tog jeg det ikke alvorligt, for jeg mærkede intet, levede sundt incl motion, aldrig røget osv og takkede nej til alendronat.. – Efter 4 år fik jeg det første sammenfald i ryggen. Nu har jeg 4 og er meget rundrygget. Har du erfaring med sammenfald og evt gode råd?

    God weekend fra Solvej

    1. Hej Solvej
      Tak for din kommentar. Det glæder mig, at du har fundet frem til mine podcast og at du kan lide dem.
      Jeg er jo på ingen måde ekspert, men har blot delt ud af de informationer, som jeg fandt frem under min søgning, da jeg fik konstateret osteoporose. Jeg vil råde dig til på Facebook at finde gruppen Knogleskørhed – hvad kan vi selv gøre? Gruppen har 6.000 følgere og deler gavmildt ud af både råd og erfaringer.
      Mange hilsner
      Jette Harthimmer

      1. Solvej J Nielsen

        Tak for dit svar Jette 😊
        Den gruppe kender jeg godt. Har også bøgerne. Jeg har interesseret mig for alternativ behandling siden 70erne, så har en del kendskab til området. I starten ville jeg aldrig have medicin, men årene har lært mig, at man i hvert fald også skal lytte til lægerne, hvis man ønsker effektiv hjælp til at få det bedre – og så kan man supplere med alternative tiltag.’
        Alt godt til dig og mange hilsner
        Solvej-

  3. Maj-Britt

    Hej Jette

    Er du blevet scannet i 2023 og er dine tal forbedret ? Jeg skal scannes i morgen, så krydser fingre for at mine tá er blevet bedre.
    God dag.
    Kh
    Maj-Britt

    1. Hej Maj-Britt
      Jeg har fået en tid til scanning april 24 og skal nok skrive resultaterne her. 😊
      Ønsker dig pøj pøj med din scanning i morgen.

      1. Har du mon fået resultat af skanning i 2023, så du har set at det du gør virker?
        Hilsen fra Edi

        1. Hej Ea,
          Jeg har først fået en tid til scanning d. 30 april 2024 – og vil naturligvis fortælle om resultatet her på bloggen. 😊

  4. Stinne Henriksen

    Hej Jette. Tusind tak for at dele alt det du har fundet ud af. Det er jeg meget glad for. Du skriver du bruger Nordic Fighter justerbar vægtvest, men hvor mange kilo… det ser ud til at de fås i 1-13 og 1-17 osv. Mvh

    1. Stinne Henriksen

      De to andre størrelser var 1-5 og 1/9. Mvh Stinne

    2. Hej Stinne
      Man anbefaler en vægtvest der vejer ca 10 % af egen vægt.
      Da jeg vejer 67 kg har jeg valgt en på 6 kg. Ved flere af dem kan du tage vægt (små sandsække) ud af dem, indtil de vægtmæssigt passer dig.

  5. Maj-Britt

    Kære Jette

    Er du blevet dexa-scannet igen? Vi fik konstateret knogleskørhed med en måneds mellemrum i 2019.
    Jeg har hørt dine podcasts og er meget spændt på dit resultat :) Jeg turde ikke takke nej til medicin, da min score i lænden var -3,5. Vil selvfølgelig helst undvære den, så afventer mit resultat som jeg får i juni måned og hvis dit resultat er godt overvejer jeg at forsøge uden medicin og starte i OsteoStrong (selvom det ligger lidt langt væk :) )
    Tusinde tak for din vidensdeling og super gode podcasts.
    Bh
    Maj-Britt

    1. Kære Maj-Britt
      Tak for din søde feedback.
      Ja, jeg er blevet Dexa scannet igen her for knap 3 uger siden.

      Der var forbedringer på alle tal på nær i ryggen hvor tallet havde rykket sig -0,1.
      Jeg talte med min læge om tallene og hun sagde, at min nye score i ryggen var forventelig og bedre end hvad man normalt taber af knoglemasse på 2 år. Dette sammen med de andre tal, der er blevet +0,2 bedre end for 2 år siden, fik hende til at sige, at man kan se at medicinen virker og at jeg responderer positivt på den.
      (Jeg tager ikke medicin)! Jeg gør kun det, som jeg fortæller om i min podcast episode.

      Jeg fik også at vide, at det er meget normalt at knoglerne under opbygning og remoddelering kan styrkes ét sted og blive værre et andet. Derfor vil målingen næste gang (2023) sige mere. Der er naturligt også steder, hvor knoglen er længere tid om det.

      Jeg vil fremover skrue op for mit indtag af proteiner. Et råd jeg fik hos OsteoStrong, da jeg fortalte dem om min scanning.

      Jeg fortsætter derfor trygt i samme spor som jeg har gjort de sidste 2 år, men har dog besluttet at jeg dagligt vil arbejde specifikt med ryggen og styrke musklerne der.
      Da jeg for det meste sidder ved en computer og arbejder bliver ryggen ikke brugt og udfordret. Hvis knoglemassen skal styrkes – skal musklerne i ryggen naturligvis aktiveres og bruges mere end hvad jeg hidtil har gjort.

      Jeg håber du kan bruge mit svar. 😊
      Det er vigtigt at du lytter til hvad din læge siger og at du gør det, der føles som det rigtige for dig. Tag også en snak med OsteoStrong og få en prøvetime så kan du mærke efter, hvad du føler er det rigtige.

      1. Hanne Debel

        Kære Jette
        Tak for opdatering, som jeg var meget spændt på. Jeg følger samme spor som du efter at have hørt dine podcasts. Mange tak for dem, de har været til stor inspiration.
        Kan du fortælle lidt om hvordan du vil øge protein i dagligdagen. Bruger du et bestemt tilskud?
        Min osteoporose er værst i ryggen og jeg følger osteoporose foreningens træning. Har du andre forslag?
        På forhånd tak for hjælpen og for dine podcasts

        1. Kære Hanne
          Jeg er glad for at du har kunnet bruge mine podcast som inspiration. 😊

          Mht at jeg vil forøge mit indtag af protein, så har jeg kastet mig over bønner, kikærter, linser, quinoa, ærter, hummus, nøddepate og lign. Jeg er ikke den store kødspiser og må derfor få mine proteiner på anden måde. Jeg har kastet mig over en masse lækre opskrifter med planteproteiner – og forsøger så vidt muligt at få dem med i alle dagens måltider.

          Jeg bruger også træningen fra Osteoporose foreningen, går også i fitness centeret hvor jeg bruger de maskiner der specifikt arbejder med ryggens muskler – og derudover går jeg hos OsteoStrong som jeg fortæller om i min podcast.

  6. Gode nyheder.
    Et medlem af OsteoStrong er blevet scannet efter hun i 1,5 år har gået hos OsteoStrong.
    Hanne har forbedret sin T-score så signifikant, at hun ikke længere har osteoporose.
    Hannes ryg er forbedret fra -2.7 til -2.2 og hofterne er gået fra -2.6 til -2.1 på halvandet år. Hun har ikke taget medicin. Hun tager calciumcitrat med d og k vitamin.
    Det er super flot. 😊

  7. Jette Siig

    Hi Jette 😊 jeg indtager også produkterne fra cytoplan /natures own samt rødkløver.
    Jeg har hørt fra et sted at produktet
    Strontium citrate 340 mg – købes swansoneurope.com
    skulle have pos. Indvirkning på osteoporose . Hvad er din personlige mening om dette.
    Håber at Osteostrong kommer til Jylland snart da vi også ku nyde godt af det??

    1. Hej Jette
      Jeg kender slet ikke til Strontium citrate og har aldrig hørt om det. Så der kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
      Jeg håber også at OsteoStrong kommer til Jylland. Jeg ved, at der er mange der ønsker dette og at de arbejder på at få det til at ske.
      UPDATE Januar 2024: Der er netop åbnet et OsteoStrong Center i Aarhus. 😊

  8. Pernille de Place winther

    Hej Jette
    Tak for din gode podcast om knogleskørhed. Har pt ikke kommet omkring at hører flere, men glæder mig. Jeg har lige fået konstateret knogleskørhed, er 49 år, og har besluttet at forsøge at forbedre mine knogler uden medicin. Din podcast om dette emne var meget inspirerende. Jeg er startet hos osteostrong, tak for dette blogindlæg. Det har hjulpet mig meget. Jeg syntes du sagde i din podcast at man kunne se hvad du tager af kosttilskud, men jeg syntes ikke jeg kan finde det?
    Håber vi løber ind i hinanden i osteostrong.
    Hilsen pernille

  9. Astrid

    Hej Jette

    Der er en rød & en blå box med Fermentere rødkløver, hvilken er bedst mod knogleskørhed ?

    Mvh

    Astrid

    1. Hej Astrid
      Tak for dit spørgsmål.

      Jeg kendte faktisk ikke til den blå boks, men kan se at Herrens Mark efterfølgende har udviklet en fermenteret rødkløver der specifikt henvender sig til kvinder med osteopeni.

      Jeg har altid brugt den fermenteret rødkløver der sælges i den røde boks.
      I den blå er isoflavonmægden større end i den røde. 60 mg v/100 ml mod 48 mg/v 100 ml i den røde.

      Den røde boks har navnet REGOMEO
      Den blå boks REGOROS og den er dobbelt så dyr som den røde.

      Du kan læse mere om de 2 produkter hos producenten Herrens Mark.

  10. Gitte V-B

    Hej Jette, jeg har hørt dine podcasts vedr. knogleskørhed og har tilmeldt mig Osteostrong. Har været der 3 gange pt. Jeg har selv fået konstateret osteoporose og vil bare meget gerne høre, om det har hjulpet dig pt. altså om din T-score er forbedret. Min er – 2,7.
    Med venlig hilsen
    Gitte V-B

    1. Hej Gitte
      Tak for at du har taget dig tid til at høre mine udsendelser om knogleskørhed.
      Jeg fik konstateret osteoporose maj 2019 og bliver derfor først scannet igen maj 2021.

      Som jeg fortæller i programmet, var det et stort chok for mig da jeg fik diagnosen og lægen stak mig en recept på piller.
      Jeg besluttede mig for, at jeg ville gøre alt for at undgå at tage medicin og det var i min søgen efter en “medicinfri behandling af knogleskørhed” at jeg hørte om OsteoStrongs banebrydende behandlingsmetoder.

      Da jeg i efteråret 2019 meldte mig ind i OsteoStrong, fik jeg lavet en hæl-scanning. Efter at have gået der i 6. mdr fik jeg lavet en ny – og den viste en forbedring på 7 % (helt uden brug af medicin).
      Dette er naturligvis ikke et brugbart facit på hvordan det ser ud i min ryg eller i hoften, men scanningen kan dog give et lille fingerpeg om, at systemet bag OsteoStrong virker, da hæl-knoglen på bare 6. mdr er blevet markant stærkere.

      Jeg er dog fyldt med optimisme og føler mig overbevist om fremgang for mine knogler, da jeg kan mærke at jeg er blevet stærkere og som en positiv sidegevinst også har fået mindre ondt i ryggen.
      De 4 specialbyggede maskiner og 20 minutters “træning” om ugen hos OsteoStrong er derfor godt givet ud.

      Der er meget vi kan gøre for at styrke vores krop og knogler og jeg fortæller i udsendelsen om alt det jeg gør (blandt andet en kostomlægning).

      Måske mødes vi en dag i OsteoStrong. 😊??

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll to Top